Takket være vores nærmeste familiers indsats med at holde kontakten, følge med i vores liv, have billeder stående fremme, snakke om os etc., har ingen af pigernes fire fætre glemt dem. Vi konstaterer - heldigvis - hver gang, at selv om både kusiner og fætre vokser (det varer ikke længe, så er Sarina og jeg de absolut mindste i familien!) og udvikler sig hver for sig, så finder de ind til det, der har forbundet dem, siden de blev født. Det er fantastisk at opleve.
 |
| Selv Elias, der var bare 6 måneder, da vi forlod Danmark første gang, ved så udmærket hvem hans kusine Stella og Sarina er. Det eneste der forvirrer dem er, når de Skyper med os. For hvor er "den anden" henne? Sarina og Stella er i deres verdensbillede altid sammen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar