Viser opslag med etiketten Klima. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klima. Vis alle opslag

mandag den 30. september 2013

Fakta om Mozambique

Mozambiques flag med en bog (for uddannelse), en hakke (for landbrug) og en AK-47 (for at beskytte sin frihed).
Det eneste nationalflag i verden med en afbilledet riffel.
Læs evt. mere om flaget her
I skal da lige have nogle nøgletal om Mozambique. Da det hurtigt kan blive kedelig læsning har jeg fundet tilsvarende tal for Danmark, så der er noget at sammenligne med.

Hovedstad: Maputo

Regeringsform: Republik

Præsidenten hedder Armando Guebuza. Hans kone hedder Maria da Luz Guebuza. I medierne taler hun stærkt for sundhed og velfærd. Netop i dag er hun omtalt i netavisen om planerne for udbredelse af vaccination mod livmoderhalskræft (som en dansk forsker for øvrigt har opfundet!).

Indbyggertal: godt 20 mio (Danmark: 5,6 mio. Kilde)

Provinser: 11 stk

Areal: 800.500 km2 (Danmarks areal 43.000 km2)

Udstrækning: Nord til syd: 2.000 km, vest til øst fra 50 til 600 km

Tidszone: UTC+2, dvs en time foran Danmark i vintertiden.

Klima: Det dominerende klima i Mozambique er savanneklimaet med en fugtig og en tør årstid.

I regntiden falder der fra november til april 80% af den årlige nedbør.

Der falder 791 mm regn årligt (Danmark: 765 mm regn pr år).

Temperatur: Hele året ligger dagstemperaturen imellem 25 og 30 grader C.

Minimumsløn: 3.500 Mt pr måned = 650 kr pr mdr (Danmark har en uofficiel mindsteløn på 106 kr i timen)
Arbejdstid: Max 48 timer pr uge. (Danmark: 37 timer).

Cirka 50-55% af befolkningen er analfabeter (mest udbredt blandt kvinder og i landsbyer).
(Danmark: Analfabetisme blandt voksne >15 år er 1%)

92% af landets indbyggere lever i ekstrem fattigdom. ØV!


tirsdag den 24. september 2013

Åh, den dejlige, varme sol


Uv-indeks app
Yahoo Weather app
Billedet øverst er fra min uv-indeks-app. Tallene siger måske ikke så meget, men de højrøde smiley'er giver vist deres tydelige billede af, at værdierne uden for i dag ikke er til at spøge med, og læg lige mærke til dagsprognosen: Pas på solen mellem 7.30-15.30, ja, altså nærmest hele dagen. Den dejlige sol er altså ikke så ufarlig endda.

Uv-indekset kan i Danmark blive højest 7 i højsommeren og ved ækvator højest cirka 15. Når uv-indekset er over 3 anbefales det, at man beskytter sig imod solen. Vores afstand til ækvator svarer til, hvis vi boede i det nordlige Afrika, så vi er et stykke fra ækvator, i alt fald sammenlignet med Sri Lanka, hvor vi dårligt kunne være uden for uden at blive forbrændte i løbet og nul-komma-nul.

Nu er klokken 15.11 og det er tiden, at jeg går en tur udenfor.
Varme, solhilsener fra mig til jer


mandag den 2. september 2013

Det er forår

Vejret de næste fem dage.
Flere af jer spørger i jeres mails til mig om vejret. Tak for jeres mange mails for øvrigt!
I Maputo er det vinter, når det er sommer i Danmark og vice versa. Så det vil altså sige, at det nu - her i september - er forår! Dag- og nattemperaturerne er da også steget et par grader. Det er stadig dejligt køligt om morgenen, og her er stadig næsten ingen myg. Det er endnu for koldt for dem (!). Yes, det nyder jeg bare så meget!
Jep, der kan I bare se. Det er Spring - og vi skal alle bo "Spring chic!", hvilket blandt andet vil sige, at vi skal indrette os med tekstiler med blomster, levende blomster og pastelfarver. Boligindretning har et universelt sprog ;-)
Så nu skal der plantes i haven, siger vores vagt - den ene af dem - som også fungerer som vores gartner.
Jeg har købt persille, oregano og timian, så får vi se, hvordan det går.
De her sjove buske i forhaven kender jeg ikke navnet på, men dekorative er de. 
Bregner.
Og Bougainvilleaer over alt. Ligesom i Sri Lanka.



søndag den 18. august 2013

Vejret

Det er vinter her, når det er sommer i Danmark og vice versa. Og solen går nordom, hvilket er forvirrende, når man skal orientere sig, men jeg vænner mig vel til det.

Som I kan se af vejrudsigten, så sker der en halvering af varmegraderne om natten. Huset er ikke isoleret, så jeg har været ude og købe mig et varmere og større tæppe. Jeg frøs så meget om natten, at jeg ikke kunne sove.

Det svinger meget med varmen. I går, lørdag, var det utrolig varmt. Stella: "Det skræmmer mig, hvis det her er, hvad de kalder vinter". Da lå vi på 35 grader.

I dag er det lidt mere "normalt", hvad det så end er hernede. Lige nu er det søndag aften, kl. er 19.30, det er 20 grader og Jens' og min første tennistime er vel gennemført. Vi er på vej over i parken og spise på en af ynglingsrestauranterne, Campo De Fiori.