tirsdag den 13. august 2013

Billeder af Maputos "kystvej"

Lidt billeder fra dagens shoppingtur.

Maputo ligger helt ude ved kysten.
På afstand er det en flot kyststrækning, men man skal ikke for tæt på, så ses affaldet på stranden og spildevandet i havet tydeligt.
Byens casino. Flot, hvid bygning ned til kystvejen.

Ubebygget jord, lige ned til kystvejen.

Her endte vi med at købe vasketøjskurve på vejen hjem.

Det ene øjeblik flotte, store og prangende hus, det andet øjeblik blikskure omgivet af tør, støvet jord.
Og som regel blå himmel :-)  

Og turens endestation: Indkøbscenteret Marés. Byens fornemmeste, tror jeg.
Her kan man købe mange fine ting til priser, der ligger et stykke over de danske. 

Billeder fra Stellas skole, AISM

Her har vi Stella foran hovedindgangen til AISM, American International School Mozambique.

Ikke specielt charmerende, jeg ved det. Nærmere et Fort  Knox med murerne. Og det er, hvad det er: amerikansk sikkerhed. Døren til venstre passeres af gæster og andre uden kort til skolen. Der skriver man sig ind i skolen, mens op til flere vagter ser på. Den større røde dør til højre for Stella er indgangen for alle os med kort. Her er også vagter!
Til højre for indgangen

"Skolegården", set fra Secondary School, skolen for de ældste.
Bag træet gemmer sig Primary School, altså skolen for de mindste.

Secondary School, hvor Stella går. Hun har timer både på stueplan og førstesalen.
Hvert fag har sit eget klasseværelse.

mandag den 12. august 2013

Nye titler

I Sri Lanka blev vi tiltalt Madam, Sir and "babies". På Kandys marked hed jeg vist mest "The Blond Madam in the Black Jeep".

I Bangladesh, Dhaka, blev vi tiltalt Madam, Master and "the girls". Ofte blev Jens også omtalt som "Boss".

Her kalder Berta os for Senorita Mia, Senor Jens and menina Stella. En ting er, at det er portugisisk, men anderledes er det også, at vores fornavne nævnes, i alt fald af dem vi kender. For eksempel omtaler Berta Jens som "Senor Jens".

Det er mindre underdanigt, mere direkte. I like!


søndag den 11. august 2013

Søndags morgen motion i parken


Vi bor lige skråt over for en park. I formiddags gik vi i parken for at spille lidt bold. Stella skal nemlig på tirsdag til udtagelsestræning til et skolens fodboldhold. Der er to hold: et førstehold og et andethold.


I parken ligger denne italienske restaurant. Den ser måske ikke ud af meget, men maden smager fantastisk, og atmosfæren er lige sådan. I begyndelsen af Jens' og Stellas ophold hernede, hvor de ikke havde køleskab, spiste de flere gange dagligt her.


Her bor vi


Her er så vores gade.


Vi bor i nummer 335, hvilket betyder, at gaten/porten til vores hus ligger 335 meter fra gadens begyndelse. Smart nok.


Nærbillede af de blomstrende træer på dagen.

Shopping, shopping, shopping

Sig hej til Stellas nye ven, som endnu ikke har et navn. Vi tænker gevaldigt over, hvad han skal hedde.

I vores familie er mormor den absolut mest hardcore shopper. Hun kan blive ved i timevis. Mia og Sarina er også ret tålmodige og målrettede shoppere, men Stella har aldrig rigtig syntes, at det var værd at fordrive tiden med, og Jens decideret hader shopping. Ikke desto mindre er det netop Stella og Jens der har brugt oceaner af tid på at købe hårde hvidevarer, ting til køkkenet etc., mens jeg har været i Danmark.
Nu hvor jeg er ankommet, er vi alle tre af sted. Vader gange op og ned med en liste i hånden så lang, så lang. Og så var han der: Stellas ven. Eller rettere Stella havde haft et godt øje til ham længe og spurgte så mig, om hun måtte få ham. Som I kan se, røg han i indkøbskurven.

fredag den 9. august 2013

Hvor er vores ting og møbler?

Ud over to senge: én til Jens og jeg og én til Stella, så er her ingen møbler eller nips overhovedet. Vores  fem flyttekasser står i lufthavnen og venter på frigivelse. Vores IKEA-møbler står i Durban i Sydafrika. Vi venter på, at et skib fragter containeren med dem fra Durban til Maputo havn. Så skal de igennem told, og så... skulle de gerne kommer hertil huset. 


Vi foretrækker at rejse uden vores private møbler og ejendele. Det gjorde vi også sidst. Vores møbler ville aldrig have holdt til klimaet i Asien. Flytning er også hårdt for møblerne, men flere udstationerede foretrækker at flytte med hele indmaden af boligen i Danmark. 
Jens fandt under et af hans besøg i Maputo ud af, at møbler er dyre i byen. Så pigerne og jeg - og mormor - tog i IKEA i maj måned og valgte de møbler og ting, som vi gerne ville have. Uden at vi kendte til, hvilket hus vi skulle bo i. Så vi daskede rundt i IKEA og fandt sofaer, skriveborde, senge, kommoder, glas, håndklæder, bademåtter og andet til boligen, mailede bestillingslisten til IKEA. 
Uhyre nemt i forhold til fx Dhaka, hvor vi sad sammen med en snedker og designede vores møbler, så han kunne møblemere vores lejlighed der. Der begyndte vi også med hver en seng og et havebord som spisebord. 

Når jeg engang får en fornemmelse af sol, støv og fugt, og hvilket udvalg byen har, så skal jeg i gang med at handle fx køkkenting og senere nipsting til at gøre huset til vores hjem. Det kan være hårdt arbejde men også meget lærerigt i forhold til, hvad landet tilbyder, og hvordan kulturen er, når man fx handler. Og jeg kan lide det, så der er ingen grund til at have ondt af mig. I hører nærmere, når jeg bevæger mig ud i byen og handler. 

Indtil da er vi da så heldige at have et fedt køkken "at slænge os i".