Endnu en tur til Sydafrika

Den forgangne weekend fik Stella "early dismissal" i fredags, det vil sige tidligt fri - kl. 12.30. Det gør skolen nogle fredage hen over året. Underviserne bruger de eftermiddage til efteruddannelse. Lige i øjeblikket træner og planlægger personalet næste uges Week Without Walls, hvor skolens mange klasser skal på lejr. Det må Stella skrive om på et senere tidspunkt. Der er i det hele taget meget, Stella skal skrive om, men tiden er der ikke helt for hende.
Anyway, vi benyttede den lange weekend til at tage til Sydafrika, Nelspruit, hvor vi denne gang boede på Protea Hotel Winkler og ikke Chez Vincent. Hotellet ligger lidt smukt i naturen nord for byen og har en dejlig pool og en tennisbane, så det skulle prøves. Desværre har den også en trist restaurant og nogle halvtriste værelser, så vi vender ikke tilbage dertil.
Det gik hurtigt og nemt over grænsen, og med os bragte vi et A4-ark med ting, vi manglede til huset, køleskabet og vinreolen. Vi havde en dejlig weekend og brugte kun 3 timer og 15 minutter på at køre hjem (se her, hvis du undrer dig over, at jeg skriver "kun")

Hotel Protea, nord for Nelspruit.  

Jens inspicerer omgivelserne.

Riverside, et af de to malls i Nelspruit. Her kan man få stort set alt.

Look & Listen, en dejlig stor dvd/cd-butik, men desværre ikke med det sidste nye fra USA.
Mia leder efter Homeland, sæson II. Stella leder efter Pretty Little Liars, sæson II-IV.

En af ynglingsbutikkerne: Mr Price HOME. Især nu hvor vi er ved at indrette os, er det en god butik, og så så billigt.
For eksempel koster en større pude 50 kr og ikke de der 299 kr som jeg er vant til i ILVA etc. 

Sydafrikansk rød- og hvidvin skal vi selvfølgelig have med retur til Maputo.
Vi mangler dog at få helt styr på toldreglerne.

Tennis blev der også tid til. Herligt.
PS. boldene gemmes i siden af kjolen, derfor hånden der!

Min egen private tennis coach.

Stella fik også lyst til at spille med.
Hun er ellers i gang med at læse The Hunger Games 1, 2 og 3,  og er helt væk.

Jeg er ret fascineret af disse træer - uden blade - men med dybt koralrøde blomster.

Nemspruits andet mall: Ilanga, som er det nyeste og med de bedste  butikker, synes Stella og jeg umiddelbart.
Jens og Stella læner sig op af vores nye bil: En Ford Ranger. Limited 3,2D, 4WD.

Sydafrika har flere sjove vejskilte: Her er et af dem. Der må jo være en grund til, at de er der.

Der er et heftigt vejarbejde i gang på hovedvejen fra grænsen til Nelspruit, så nogle gange holder vi i kø i op til 20 minutter. Jeg brugte køtiden på at betragte denne kvinde, som sælger mad fra sin "vejbod" her. Hun sælger friskkogt et eller andet og grillet kød. Hun fik solgt, mens vi holdt i kø. 

Snailmail

Kan vi mon modtage fysisk post på vores privatadresse? I Sri Lanka kunne det fint lade sig gøre, både til og fra Danmark. Dér var mormor og morfars pakker med Vi Unge og lakridser og dvder og meget andet det bedste der næsten kunne ske. I Bangladesh kunne det ikke lade sig gøre. Mozambique skulle da også lige testes.

Vi fik min mor og far til at skrive og sende to breve. Ét til privatadressen, og ét til kontoradressen.
Begge breve er afsendt fra Danmark mandag den 19. august 2013.
I går, den 4. september 2013 - 2 en halv uge efter -, modtog jeg brevet til vores privatadresse. Stemplet som modtaget i Maputo den 30. august 2013. Kontoret har endnu ikke modtaget et brev.

Indlægget kan måske synes lidt irrelevant i disse elektroniske tider, men når man har en datter i USA og  savnet familiemedlemmer i Danmark så kunne det lige pludselig være interessant at sende gaver til hinanden. Lige nu konkluderer vi, at nok når et brev forholdsvist hurtigt frem, men en gave er vi usikker på om når frem.

PS. Brevet fra mor og far til kontoret kom dagen efter dette indlæg.

Brandøvelse og skolekultur

Dårligt billede. I know, men iPhone var lige ved hånden.
Måske kan I ane, at klasserne står på rækker her - under dagens brandøvelse.

I morges sad jeg dybt begravet på skolens bibliotek i en af mine studiebøger om forandringskommunikation. Det er super spændende, så jeg var "langt væk", da skolens brandalarm begyndte at ringe, tude eller hvad sådan noget hedder. Over hele skolen var der larm. Bibliotekaren gik roligt rundt og bad os om at gå langsomt og stille ned til skolens sportsplads.

Da jeg kom ud af biblioteket så jeg lærer, administrativt personale, køkkenpersonale og ikke mindst elever gå klassevis til sportsplænen. Her stillede eleverne sig op i rækker med underviseren forrest. Jeg vidste ikke rigtigt, hvilken "række" jeg skulle stille mig op i, for jeg hører ligesom ikke til nogen steder. Sjovt nok endte jeg med at søge hen mod skolens IT-afdeling (dem plejer jeg jo at høre sammen med, når jeg er på arbejde i Fredericia).

Underviserne stod alle og førte protokol. Når de havde tjekket og med tilfredshed konstateret, at alle studerende var der, blev den afleveret til øverste leder. Lederne stod synligt i midten. Nogle dirigerede.

Alt sammen sikkert meget almindeligt i forbindelse med en brandøvelse på en skole, men hvad der imponerede mig helt vildt var STILHEDEN. Cirka 600 elever (de helt små ned til sikkert 4-5 år deltog også) og jeg ved ikke hvor meget personale samledes lynhurtigt på den sportsplads - uden et ord nærmest.

Bagefter var der en af skolens ansatte, som via en megafon råbte, at brandøvelsen var slut og takkede for "god ro og orden", hvorefter de studerende klappede. Det er en amerikansk skole, og de er gode til det der med kollektiv anerkendelse.

Efter brandøvelsen i dag kan jeg kun konkludere på skolens kultur. Jeg er imponeret over, hvordan skolen styrer det der med ro samtidig med at stemningen er afslappet og imødekommende. Ifølge Stella er der også ro - ikke stille - under undervisningen. Sarina og Stella oplevede det samme i American International School Dhaka. At analysere på hvordan det kan lade sig gøre bliver for langt et indlæg, men én ting er sikkert, det begynder ved ledelsen og underviserne.

Vores vagter og sikkerhed

Hils på en af vores tre vagter. Jeg vælger ikke at opgive vagternes navne, da ja..., da jeg som dansker jo ikke kan lade være med at tænke på persondataloven (som i øvrigt allerede er overtrådt i denne blog) og andre retningslinjer inden for brug af internettet.

Det skal lige forklares, at klokken var 7 og at det var 18 grader, da jeg tog dette billede iført shorts og t-shirts, men vores vagt her har haft nattevagt og er på det her tidlige tidspunkt af dagen ved at vande haven og vaske bilen, så han er endnu iført de mange lag tøj. For ham er det endnu kun tidligt forår og meget koldt.

Den ene af vores vagter har erfaringer med gartneri, så han ordner samtidig vores have, når han er på vagt. Ellers ordner de alle affald, mens de er på arbejde. De står groft sagt for det udendørs, mens Berta står for det indendørs. De - dvs. chaufføren, Berta og vagten - har et køkkenrum i gårdhaven, hvor de laver mad og spiser sammen, hvis/når de er på vagt samtidig.

I sidste uge skete det ulykkelige, at den ene af vores vagter mistede sin få dage gamle baby. Det sker åbenbart ofte i dette land. Så mens han har haft fri, har de to andre vagter skiftedes til at tage nattevagterne, og vi har levet uden vagt men med låst port om dagen.

Nogle af jer tænker måske, om det er nødvendigt med vagt. Ja, det er det. Vi har også "dekorativt" gitter for vinduerne og pigtråd om rørene til førstesalen. Jeg føler mig nu ikke utryg her og både går og løber udendørs alene. Vi skal bare tage vores forholdsregler.

Vores "gate", som er låst 24/7/365.

Personalets rum med tekøkken.

Det er forår

Vejret de næste fem dage.

Flere af jer spørger i jeres mails til mig om vejret. Tak for jeres mange mails for øvrigt!
I Maputo er det vinter, når det er sommer i Danmark og vice versa. Så det vil altså sige, at det nu - her i september - er forår! Dag- og nattemperaturerne er da også steget et par grader. Det er stadig dejligt køligt om morgenen, og her er stadig næsten ingen myg. Det er endnu for koldt for dem (!). Yes, det nyder jeg bare så meget!

Jep, der kan I bare se. Det er Spring - og vi skal alle bo "Spring chic!", hvilket blandt andet vil sige, at vi skal indrette os med tekstiler med blomster, levende blomster og pastelfarver. Boligindretning har et universelt sprog ;-)

Så nu skal der plantes i haven, siger vores vagt - den ene af dem - som også fungerer som vores gartner.
Jeg har købt persille, oregano og timian, så får vi se, hvordan det går.

De her sjove buske i forhaven kender jeg ikke navnet på, men dekorative er de. 

Bregner.

Og Bougainvilleaer over alt. Ligesom i Sri Lanka.

Maputos veje, især Julius Nyerere

Det her er billeder taget af Avenida Julius Nyerere. 

Alle større veje i Maputo er navngivet efter verdens større ledere: Julius Nyerere (Tanzanias første præsident fra 1964-1985 (længe!)), Kenneth Kaunda (Zambias første præsident 1964-1991 (endnu længere periode!)), Valdimir Lenin (sovjetisk statsleder 1917-1924 og marxistisk revolutionær), Karl Marx er her også (tysk sociolog. Jeg tænker på hans to bøger Kapitalen og Det kommunistiske manifest, hver gang jeg drejer ind på den vej. Gymnasietimerne har ikke været forgæves). Ikke flere eksempler.

Avenida Julius Nyerere går fra bycentrum ud langs kysten, helt ud til Stellas skole i den nordlige del af byen. Den hvide mur til højre er nok godt en kilometer lang og afskærmer parlamentbygningen i byen. De ansatte i den bygning må have en fantastisk udsigt ud over det indiske ocean. Vejen, midterrabatten og det hele ser så fint ud... der er bare ingen andre end de ansatte, der må komme i nærheden af bygningen på nogen af siderne. Man må ikke engang gå på fortovet langs den hvide mur.

Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er dette vel i bedste fald spild af gode kvadratmeter, men sådan er det.

Fortovet her til højre, må man gerne gå på. Her løber jeg om morgenen.

Om jer - læsere

Blogger.com - systemet jeg skriver bloggen i - giver mig mulighed for at trække statistiske oplysninger om jer læsere. For at I ikke skal gå rundt og tro, at jeg ved noget om jer, som I ikke selv ved, så får I hermed et referat af de informationer systemet giver mig.

Heldigvis konstaterer jeg, at på tiden er Sarina den flittigste læser <3 Ikke at systemet giver mig den eksakte oplysning. Jeg konstaterer det ud fra antallet af sidevisninger i USA, hvor jeg ikke kender så mange ud over Sarina.

Bloggen læses i 11 lander, herunder Rusland, hvor jeg dog ikke kan komme i tanke om, at jeg kender nogen. Flertallet af læserne befinder sig i Danmark. 

Flertallet af jer bruger Safari som browser (42%), dernæst kommer Internet Explorer brugere.

36% af jer læser bloggen over iPhone, mens 11% af jer har andre mobiler (Android). 29% læser fra Windows. 

Statistikken vidner om, at den mere er skabt for Bloggers skyld end for min skyld, men fint nok med den åbenhed.