søndag den 25. august 2013

Hos Vincent

I Nelspruit i Sydafrika boede vi hos Vincent, Chez Vincent. Se evt. de to foregående indlæg for at få historien op til ankomsten til Nelspruit. Et sted vi havde fået anbefalet. Nettet kan tilbyde meget godt inkl. meningstilkendegivelser, men de der mund til mund anbefalinger er at foretrække.
Værtsparret, en englænder og franskmand, kører stedet og er selv udøvende i køkkenet og restauranten og receptionen og... 
Chez Vincent gjorde vores ophold til andet og mere end blot en shoppingtur. Hos Vincent lukkes du ind bag deres murer og gate og så er du et dejligt og afslappet sted, hvor du kun kan hygge igennem og spise god mad.

Lige ved indkørslen var den her bananplante.
Her måtte jeg lige mindes Sri Lanka. Good memories.

Jens på terrassen foran bungalowen, hvor vi boede.


Stella benytter sig af wi-fi forbindelsen.
I bilen læste hun The Hunger Games, som hun er helt opslugt af.
I baggrunden anes køkkenet.

Stella foran receptionen.
Restauranten, Saffron Restaurant, er en tapas restaurant. Først tror jeg, at vi alle tre blev sådan lidt skuffede. Tapas? Vi var sultne. Nå, men tjeneren anbefalede at bestille tre tapas pr. person, hvilket ikke lød af meget, men det gjorde vi. Wauv, den bedste tapas, jeg nogensinde har fået, og pænt store portioner. Jeg havde ellers sat mig for at prøve deres "tapas dessert", men kunne simpelthen ikke få en bid mere ned.
Den helt specielle, brede og flotte dør til restauranten.

Prisen: 540 kr for en overnatning i familierum inkl. morgenmad for to voksne og op til to børn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar