En torsdag med op- og nedture

Torsdag eftermiddag kørte vi til Nelspruit i Sydafrika - igen! Bilen skulle fredag til mekaniker i Nelspruit og have en canopy på toppen af ladet og safety film (smash and grab-film) på ruderne. 

Et af Stellas store ønsker har været at komme ind og se den nye One Direction film, This Is Us. Meningen var egentlig, at vi skulle den i Durban i næste uge, hvor Stella har Semester Break-ferie, men den var allerede taget af plakaten i Durban, og Nelspruit viste den for sidste gang denne torsdag aften kl. 20, så det kørte vi målrettet efter. I mangel af bedre selskab havde jeg fået lov at komme med ind og se den. Jens valgte en kølig på terrassen på hotellet. Aftenen skulle vise sig at udvikle sig helt anderledes end planlagt.

Vi ankom tids nok til at nå at få en pizza og shoppe lidt.

Stella med hendes elskede Hawaian-pizza, mens jeg forsøgte mig med en kylling med grøntsager og sur-sød-marinade. Kan anbefales.

Bog- og dvdbutikker er noget af det bedste at besøge for os, for det er lig med underholdning,
når man nu ikke har fjernsynskanaler der er værd at se.

Jo Nesbø er overalt hernede.

Efter shopping skulle vi lige hurtigt ind i en slikbutik og købe snolder til filmen. Bedst som vi stod og skulle vælge slik, gik alt lyset i centeret. Og jeg mener ALT. Det blev fuldstændig sort. Heldigvis stod vi ved siden af hinanden, mens tankerne for rundt. Uafhængigt af hinanden tænkte vi begge på terrorhandlingen i Kenyas mall. Det fandt vi ud af, da vi senere sagde højt, hvad vi havde tænkt. Jeg hviskede til Stella, at vi bare skulle blive stående helt stille, og at det nok bare var powercut/strømsvigt, indtil generatoren ville gå i gang. Hvilket næsten også viste sig at være situationen. Det var åbenbart begyndt at lyne heftigt i det fjerne til Nelspruit, så for en sikkerhedsskyld valgte byens elværk at slukke alt lyset i byen - hele byen. Det fandt vi først ud af senere. Nødgeneratoren gik i gang og der blev lys nok til at orientere sig. Slik fik vi ikke noget af, for hun kunne ikke åbne kasseapparatet. Vi halsede ned til biografen og så her, at der stort set ingen lys var - og fik da også besked på, at filmen ikke ville blive vist. Total nedtur - indtil alt lyset pludselig kom, og vi fik at vide, at de ville vise filmen lidt forsinket. Optur - indtil alt lyset gik igen, og vi fik at vide, at den ikke ville blive vist, og at vi kunne få to fribilletter til biografkæden. Øv, ingen One Direction film. Og det var den absolutte sidste mulighed for at se filmen, der her røg.

Stella og jeg venter i et mere eller mindre mørkelagt storcenter på,
at Jens finder ud til centeret i byens mørke for at hente os.

Paradoksalt nok var der lys i træet foran centeret.

Jens hygger sig med Balut på iPaden i hotellets mørke.

 En noget anderledes aften end forventet og ingen One Direction film, men heldigvis da heller ingen ubehagelige overraskelser - som vi et flygtigt sekund frygtede.