En tur gennem bushen hjem

Hjemturen fortjener sit helt eget indlæg, for hvilken tur. Det tog 9 timer inklusiv pauser at køre gennem Swaziland til Durban. Det tog cirka 13 timer inklusiv pauser at komme hjem. Vi havde valgt at køre langs kysten op til Maputo - altså stik nord på. Det var måske ikke den smarteste beslutning, men en oplevelse blev det.

Så FLOT valgte vores sidste morgen på hotellet at være.
Allerede kl. 5 varslede solen og varmen om en fantastisk badedag
- som vi havde gået og hungret efter i de fire dage, vi havde været der
- og nu skulle vi bare tidligt op for at komme hjem.

The Golden Mile ligger bare og venter på, at jeg løber en tur på den - pokkers også at vi skulle hjem.
Selv nu hvor jeg ser billedet tænker jeg pokkers.

Vandet havde kun bitte små bølger denne morgen.

Ud på de flotte sydafrikanske motorveje med palmer i midterrabatten.

Sydafrikas svar på Starbucks: Mugg & Bean - blot bedre (Jep, Elsebeth - Bedre!)
Langs motorveje hedder de Mugg & Bean on the move.

Før grænsen til Mozambique: Fine, fine veje - også selv om de fører ud hvor næsten ingen bor.
Efter grænsen til Mozambique: Der findes simpelthen ikke asfaltveje.

De første 10 minutter var det virkelig sjovt at observere og køre i.
Godt at vi på dette tidspunkt ikke vidste, at der slet ikke ville komme ordentlige veje på resten
af de cirka 130 km vi havde til færgen til Maputo.

Åh, hvor skal vi hen du? Uundværligt med en GPS.

Frokost i Ponta Do Ouro - helt ude ved stranden.
Vi spurgte tjeneren, hvor lang tid det ville tage at køre til færgelejet, hvor vi kunne tage færgen til Maputo.
Da han svarede 3 timer, mente Stella, at han da måtte mene, at vi var gående,
for det kunne da umuligt tage 3 timer at køre godt 100 km. Det kom til at tage 3 en halv time!

Endnu glad og ved godt mod.

Så kender vi Stella igen.

Deeejlig strand. Her vil vi gerne komme igen - NOT, med den køretur.

Her er noget af det bedre vej, vi kørte på.
Vi var under pres, for vi skulle helst nå færgelejet inden det blev mørkt kl. 18.
Vi ankom til færgen kl. 18.40, og da havde Jens kørt fuldstændig koncenteret,
mens Stella og jeg hoppede rundt i bilen ved de mange bumb og sving.
I 3 og en halv time.
Inderst inde tænkte jeg hele tiden: "Når bare vi køre, så er det godt".
Jeg ville så nødigt sidde fast der midt i bushen  omringet af vilde dyr.

Vel hjemme med en møgbeskidt bil.

Det tog nogle timer at gøre bilen rent i morges.

Konklusionen på hele vores ferie kan du læse om her - i det første indlæg om turen.