Hils på Berta

Berta, fotograferet i vores forhave

Hils på Berta. Vores empregada (portugisisk), maid (engelsk) eller hushjælp som det hedder på dansk.

Hun er lige så lattermild, skæg og imødekommende, som billedet giver udtryk for. Hun er også en bestemt dame. Ikke så meget over for mig, men over for dem hun for eksempel handler med. Der er ikke noget underdanigt i hendes facon. Hun ved hvad hun vil, samtidig med at hun er åben for nye ideer og ønsker fra Senor Jens og Senorita Mia.

Hun møder kl. 9 om morgenen, hvor hun ankommer med sin mand på motorcykel, og er her til kl. 17 om eftermiddagen - ugens fem hverdage. Hun har fra begyndelsen frabedt sig weekendarbejde. Hun gør rent, stryger og laver mad. Shopper lidt mad, hvis jeg ikke har købt det rigtige (det er altså ikke helt nemt at handle mad, man ikke ved hvad er - og så på portugisisk!).

Vasketøjet deles vi om. Det kan jeg lige klare. Hun insisterer på at ordne Jens' tøj. Det vil i praksis sige, at hun stryger hans bukser og skjorter... og lægger hans underbukser sammen som om de skulle pakkes og sælges. Jens klager ikke. Jeg har bedt hende om IKKE at stryge hans underbukser, da jeg hellere vil have, at hun bruger tid på at lave mad og bage, men jeg har hende mistænkt for at gøre det alligevel.

Hun slutter sin arbejdsdag af med at lave vores aftensmad, som vi så selv opvarmer senere. Foreløbigt har hun lavet fantastisk velsmagende mad. Afrikanerne mixer og bruger tilsyneladende utroligt mange krydderier. Maden bliver ikke stærk af det, men meget smagfuld.