Jeg ville have elsket at svare kort og entydigt på det spørgsmål.
Jeg kunne svare, at her er trist, fattigt, beskidt, u-landsagtigt med alt hvad det indebærer som mangel på byplanlægning, istandsættelse og bureaukrati. At nogle af dem jeg møder har mørke øjne, forstået som et mørkt udtryk, der vidner om erfaringer, jeg slet ikke kender til.
Det ville være sandt. Jeg har set det, oplevet det.
Jeg kunne også fortælle, at her er smukt, lige ud til det indiske ocean, fantastiske restauranter med noget af det bedste mad, jeg nogensinde har smagt, afslappet stemning, god infrastruktur, gode butikker og udbredt internetforbindelse. At befolkningen er nogle af de mest smilende, som tilsyneladende altid synger og danser.
Det ville også være sandt. Jeg har set og oplevet det.
Jeg har været her to uger, så dette må blive mit svar til jer, der følger mig her på bloggen.
Gad vide hvad mit svar er om et år?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar