Stellas indlæg

Halløøøj. Tja, da Mor for 117. gang bad mig om at lave et indlæg om mit syn på tingene, besluttede jeg endeligt, at jeg ville sætte mig ned og skrive et lille hej til jer alle.

Hvor skal jeg dog begynde? Jeg har det godt. Jeg er stille ved at falde til og er begyndt at se dette sted som mit hjem nu. Det har virkelig taget tid at vænne sig til omgivelserne, og jeg havde på ingen måde forudset påvirkning flytningen egentlig har på mig. Ja, jeg vidste da godt, at jeg ville få en anderledes hverdag, og jeg ville træde ind i en verden udenfor mine sædvanelige rammer. Jeg har jo trods alt prøvet det før. Det var bare ikke helt gået op for mig, at jeg med tiden har knyttet nogen ubrydelige venskaber i Danmark, der pludselig kunne blive meget skrøbelige med 9251.9 kilometers afstand. Jeg har siden Sri Lanka og Dhaka vidst, at distancen let kan ødelægge relationer man troede ville vare for evigt. Og det siger jeg, desværre, som en erfaren person. Efter halv anden måned hernede, kan min teori tydeligt bevises.

Som de fleste har bekendtskab med, så er jeg jo startet i 8. klasse. Jeg vil gerne begynde med at sige at det er rigtigt at jeg i det forrige skoleår gik i 6. Men nej, jeg har ikke sprunget 7. klasse over fordi jeg er klogere end mine jævnaldrene kammerater. Det danske og amerikanske skolesystem er langt fra det samme, og det er derfor jeg sprang fra 6. til 8. Og det er jeg super, super, super glad for. Det er 101% den rigtige årgang til mit niveau. Jeg elsker skolen hernede, ikke kun fordi systemet og undervisningen er fremragende, men de ansatte er også utrolig smilende og imødekommende. Jeg elsker (næsten) alle mine lærere og de er ubeskrivelig dygtige. Jeg tror aldrig, at jeg i en så kort periode, har lært så meget på en gang, som den tid jeg har gået på AISM. Jeg møder rigtig mange udfordringer gennem skoledagen, men de er stadig overskuelige. 

Lektiemængden er perfekt. Personligt er jeg rigtig vild med systemet, som blandt andet indeholder en ordning, hvor der mindst går 1 dag før vi skal have det samme fag. Det betyder, at jeg får to dage til at lave mine lektier til et fag. Så kan jeg selv planlægge, hvornår jeg vil lave dem. Jeg kan heldigvis følge med i timerne uden for meget besvær. I matematik timerne sveder jeg dog lidt. Men som de fleste siger, det kommer med tiden.

Socialt går det okay. Vi er 42 elever i min årgang. En stor mængde er portugisere mens restens nationaliteter er spredt ud over verden. Der er kun 13 drenge, hvilket naturligvis skaber en masse drama blandt pigerne. Jeg snakker ikke med så mange af drengene, men et par er jeg da kommet nogenlunde godt ind på. Som en stor forandring, kan jeg fornemme pigerne og drengene er meget adskilt i min årgang. På min gamle skole, Realskolen, var det omvendt og det lå ligesom naturligt, at vi alle var ens. Jeg må lige vende mig til adskillelsen. Pigerne er meget søde. De har taget godt imod mig, og jeg har allerede været til et par fester og været hjemme hos nogen. Jeg vil nødig udnytte mit blogindlæg til at udstille nogen, men jeg oplever en masse bagtaleri i årgangen. Hver pige går nærmest fra bord til bord for at høre det nyeste sladder. Jeg har lovet mig selv ikke at efterfølge deres fodspor, da jeg synes, det er respektløst og unyttigt. Samt bagtaleriet kan man nemt fornemme de mange formede grupper i årgangen. Hver tøs har ligesom deres egne omkreds, hvor de ikke færdes udenfor den. Igen, har jeg valgt ikke at låse mig fast i den teknik, så jeg vandrer lystigt rundt igennem skolen i frikvartererne og snakker med de fleste.

Mor har blandt andet fået en masse spørgsmål om hvordan går med mig og fodbold. Til ”nybegynderne”, så har jeg en stor passion for fodbold og har efterhånden dyrket sporten i 3 år. Jeg fortsætter hernede med at spille, dog har heden skåret ned for noget ekstra træning i baggården til huset, hvor vi bor. Jeg mener, at Mor har nævnt ”Soccer Tryouts” som fandt sted i midten af August. Det er 100% sikkert, at man kommer på et hold, de er der bare for at afgøre hvilket; Junior Varsity eller Varsity. Varsity er for de erfarne, hvor Junior Varsity (JV) er for de ikke-så-øvede. Normalt består Varsity af High Schoolere. De er trods alt de største og kraftigste. Men heldigvis gik mine tryouts overraskende godt, så jeg endte med at få en plads på Varsity med min veninde Alexia. Jeg er den yngste, hvilket de fleste nægter at tro, da jeg bliver sammenlignet med Empire State Building. Træningen er hård, både mentalt og fysisk. Mange af de store har lidt for store krav, og det hjælper ikke ligefrem jeg er ny og ikke kender nogen. Fysisk er træningen den samme som hjemme i Vonsild, hvor jeg plejede at spille. Solen gør det bare sådan cirka 5 gange mere udmattende. 

 

 Så ja. Det var min lille update. Hvis I har ydre spørgsmål, må I med glæde spørge løs.

Forresten, i morgen smutter jeg til Syd Afrika for 3. gang. Dog ikke med Mor og Far denne gang. Skolen har indført en uge for hver årgang i Middle School og High School til at tage et sted hen i Afrika med årgangen. Min skal til Induna Adventures. Der er en slags aktivitetspark omringet af floder og natur. Vi skal bo i telte og dyrke alle mulige slags aktiviteter om dagen. Det kan være Zip-lining til Paint-ball til White Water Rafting. Jeg er meget nervøs for hvordan det kommer til at gå, men jeg glæder mig også til det. Jeg er sikker på det bliver en uforglemmelig oplevelse, som kommer til at bringe en masse minder senere hen. Jeg lover, at skrive et indlæg om turen i den opkommende weekend.

Love og alt det der,

Stella ((((:

Relaterede indlæg om Stellas fodbold, skoledag og skolen.