tirsdag den 5. november 2013

Her går vi med horn

Jeg har haft en fed oplevelse i dag. En uventet oplevelse. 
En af mine veninder hernede havde de flotteste øreringe på en dag. Lavet af kohorn. Jer der kender mig ved, at jeg er meget interesseret i smykker. Så vi aftalte at besøge designeren: Astrid, en schweizisk, fastboende kvinde. I formiddags kørte vi til hendes workshop. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg havde forventet, men i alt fald endte det med et uhyre interessant indblik i produktionen af smykker af kohorn. Ja, og da også med lidt afgivning af ordre og køb af smykker.

Lige ved gaten til workshoppen ligger denne bunke kohorn.
Hornene skæres op og koges indtil de bliver bløde, og de kan presses flade,
hvis det er det, der er behov for.
På halvmuren ligger to stykker rå horn, der har været kogt og er blevet rettet ud.
De er nu parate til at blive skåret og slebet i forskellige faconer og tykkelser.
Ret primitive, men effektive metoder
Kunstneren selv i midten med front denne vej.
Omgivet af dem der sidder og sliber hornene.
Ved denne arbejdsplads finslibes hornstykkerne, så de bliver glatte og blanke.
Her er så bare et lille udvalg af hendes design,
der også tæller armbånd, halskæder, ringe, tilbehør til tasker og ja, meget mere.
Hvad jeg købte til mig selv
Så nu går jeg også med horn ;-)

Jeg kan jo ikke lade være med at sidde og tænke på min "juvelerveninde" Charlotte fra Sri Lanka og på, at det kunne være spændende at kombinere det rå kohorn med de blinkende safirer...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar