lørdag den 23. november 2013

Luksusbazar

Vågnede dejligt tidligt i morges og så solstrålerne trænge gennem sprækkerne mellem mørklægningsgardinerne og vindueskarmen. Solen står op kl. 4:48, så det er dejligt tidligt lyst - for et A-menneske som mig. Jeg åbnede til balkonen og konstaterede, at det ren faktisk var et fantastisk dejligt vejr og cirka 20 graders varme. Så da Jens tog på arbejde, løb jeg mig en tur. En god start på en god dag.

Stella og jeg tilbragte et par timer i formiddags til luksusbazar på en lokal restaurant/café, Café Sol. Her kalder de luksusbazar for Mayfair. Lokale butikker og selvstændige kunstnere og designere havde opstillet boder og solgte sine værker. Der var både smykker, brugskunst, naturmedicin og delikatesser. 

Som altid masser af farver og mønstre.
Det her med at sætte perler på ståltråd, der er formet som især dyr, er meget udbredt her.
Se fx mit nyindkøbte firben nedenfor.
Dagens indkøb. Men jeg bliver nok nødt til at tage derhen igen i morgen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar