lørdag den 2. november 2013

Welcome to Mozambique, Dona Mia

"Welcome to Mozambique, Dona Mia". Sådan sagde Berta, da jeg viste hende mit D.I.R.E. Min opholdstilladelse og dermed erstatning for det midlertidige visa i mit pas.

Der er det mærkelige ved visa, at det gælder for en vis periode (fx gjaldt vores visa 6 måneder) - og inden for denne periode må man max være i landet i 30 dage. Det vil helt konkret sige, at vi har været nødt til i slutningen af en 30-dages periode at forlade landet og komme retur med vilje, for at opnå en ny 30-dages periode. Indtil vi nu har fået et mere permanent af slagsen: et DIRE, der gælder for et år.

Nu har vi alle tre sådan et lille hårdt, plastikkort på størrelse med et kreditkort. Vi skal altid have det på os. Hvorfor er det så lige så interessant? Fordi det altså ikke sådan bare lige er til at få fat i. Det kan tage fra flere uger til flere måneder, at få det. Ja, og så selvfølgelig lige den lille finesse, at uden det måtte vi ikke være her, for vores visa er udløbet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar