Fredag eftermiddag var fokus på Project Purpose - et NGO projekt om prostituerede i alderen 9-24 år og et hjem i Maputo for prostitueredes børn og de yngste piger.
Der var inviteret til "High Tea" (dvs et siddende tearrangement med en bestemt menu) i den danske ambassadørs hus. Det var en amerikansk kvinde, der i 2001 fik ideen og grundlagde hjemmet, men det var en dansk kvinde, der stod bag velgørenhedsarrangementet. Min rolle var at tage mod entré og være fotograf. Indsamlingen kom fra entré-billetten på 1.500 Mt = 275 kr samt salg af lotteri og champagne.
Derudover kunne man aflevere sine lettere brugte bh'er til projekt Free the Girls. Projektet går ud på at indsamle brugte bh'er i USA og andre steder og lade tidligere prostituerede sælge dem.
En absolut god dag for børnehjemmet og projektet. Stemningen var fantastisk positiv, støttende og nysgerrig. Ingen af de tilstedeværende vil glemme dagen eller projektet, og det var formålet.
Kvinden bag velgørenhedsarrangementet |
Heldigvis mødte mange op - cirka 60 personer |
High Tea er kendetegnet ved bl.a. sandwich og scones med syltetøj og flødeskum |
Kvinden bag projektet |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar