Farvel til Berta, Requito og vagterne

Dona Mia & Berta

Mandag den 9. juni var afrejsedag. Vi pakkede kufferter, fik en frokost i parken - selvfølgelig, og jeg var et smut ved dyrlægen og få ordnet det sidste med vores kat Charlie, så han kunne komme med hjem. Vi sluttede af med at fortære vores ynglingspizza - Bertas hjemmelavede pizza.

Berta, der ellers normalt er så glad, var mut hele dagen. Jeg prøvede at opføre mig, som om det ikke var vores sidste dag sammen med hende, men hun var og blev trist. Til sidst på dagen, inden hun skulle gå, begyndte hun at græde. Så vi satte os ned ved spisebordet sammen med hende. Vi fik en lille snak, grinte lidt og gav hende gaver. Stella valgte at give hende et billede med tekst, som hun elskede. Vi havde sat alle hendes opskrifter ind i en A4 mappe, hvor vi også havde indsat billeder fra vores år sammen. Hun blev superglad for begge gaver.

Der er ingen tvivl om, at vores tid i Maputo har været så god blandt andet på grund af Berta. Ud over at hun har fuldført sit arbejde og stopfodret os med sin gode mad, så har hun været interesseret i, hvad vi ville, og hun har rådgivet os om alt muligt i byen - og gjort os klogere på dens liv og kultur. Ikke mindst har hun spredt omkring sig med sit gode humør. Alt dette har vi også skrevet i hendes anbefaling.

Vi kunne kun kramme hende stort og hårdt, da vi sagde farvel, for tak var kun et fattigt ord.

Tosse-selfie.

Vores chauffør, Requito, Dona Mia, Berta og vagten, Nelson.