Sidste alting

Mit hjørne på skolen, hvor jeg venter på Stella.

Til morgen afleverede jeg til Stella de chips, der giver os adgang til skolen, og det gik op for mig, at jeg havde været der for sidste gang i går.

Min sidste dag på skolen i går var så heldigvis en god dag. Først med et godt og produktivt møde med sammenslutningen af forældre og lærere, Parents Teacher Association (PTA), hvor næste års bestyrelse og aktiviteter blev valgt og fastlagt. Dernæst et kort møde med skolens IT-chef, som skal udføre de sidste ændringer på PTAs hjemmeside (et projekt jeg har kørt). Bagefter et smut på skolens bibliotek med dvd'er, som vi ikke vil have med hjem, og som de utroligt gerne vil indlemme i deres samling, der kan komme studerende og forældre til gode.

Klokken 14.30 hentede jeg så Stella - som sædvanligt - fik hilst på mozambikansk manér på veninderne med vores kys på begge kinder. En gestus Stella og jeg for øvrigt har lært at værdsætte. En tur gennem skolens åbne arealer og ud på den altid solrige og bagende varme parkeringsplads, hvor vi - som sædvanlig - fandt Requito og vores bil ved stadium. Ind på bagsædet og hjem med os. "Vamos a casa, por favor" (hjem til huset, tak).

Ved ankomst til huset åbnes gaten af en af de tre vagter, José, Leonel eller Nelson, en lille gåtur langs huset og om i gårdhaven, hvor vasketøjet hænger. På det tidspunkt står Berta som regel og stryger dagens vask eller er så småt begyndt på aftensmaden.

Tjaee, de rutiner er det snart ved at være slut med. I dag er sidste skoledag, i aften er danskerne inviteret til at fejre Grundlovsdagen hos den danske ambassadør, mens Stella tager en sidste sleepover. I morgen er sidste omgang circuit training inklusiv champagne-brunch, vi får gæster fredag aften og i weekenden skal vi pakke nogle flyttekasser og til farewell party og til min sidste gang yoga). Mandag skal vi pakke kufferter og have vores sidste dag sammen her i huset. Jens vender alene tilbage til huset i slutningen af juni.