Onsdag den 18. juni 2014 kl. 16.10 stod vi alle tre og mormor og morfar i Kastrup - SÅ parate til at tage mod Sarina. 10 måneder, 11 dage og 12 timer var det siden, at jeg sagde farvel til hende i samme lufthavn. For Jens og Stella var det tæt på 11 måneder siden, de sidst havde holdt om hende. Behøver jeg at skrive, at vi nærmest havde sommerfugle i maven af forventning. Månedernes længsel efter at være fysisk tæt på hende havde samlet sig i ens sind og krop. Der var da også forventningsglæde og nærmest sitren i luften ved ankomstdøren, hvor mange forældre, søskende og venner var samlet for at tage imod sit afkom, der havde tilbragt året i USA. Det virkede som en evighed, før de unge endelig kom samlet gennem døren, og vi alle råbte og skreg og vinkede og flagede. Glæden skulle jo ud på en eller anden måde...
En lille sjov oplevelse fra lufthavnen: Et forældrepar stod med en utrolig flot og tydeligvis professionel kreeret velkomstbanner. Vi stod med vores flag. Men så foldede Stella sit eget hjemmelavede banner ud, hvor der stod "Nu behøver jeg ikke og savne dig mere". Personligt kan jeg kun sige, at det professionelle banner blegnede sammenlignet med Stellas.
Bagefter kørte vi til Nyborg, hvor familie ventede. Vi grillede pølser og fik sagt god sommer til hinanden. Sarina havde heldigvis sovet hele vejen over Atlanten, så hun var frisk på at fejre sin hjemkomst.
En helt igennem dejlig dag! Og jeg er efter en periode med "fantomsmerter" blevet hel igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar