mandag den 30. december 2013

Godt nytår!

Typisk mozambikansk (afrikansk) pynt af ståltråd og perler
- fotograferet på vores balkon.

Kære alle trofaste læsere

Tal til forskudsopgørelsen 2014 er indberettet, og næste års budget er sat ind i Excel. To ting der hos familien Bastrup er lig med nytår. Nogle ting gentager sig, uanset hvor i verden vi befinder os.

I går (den 30. december) oplevede vi en sjov lille detalje i kulturen her. Den mozambikanske regering valgte at offentliggøre i radioen, at den 31. december ikke var en helligdag, men at det var den 2. og 3. januar til gengæld. De officielle udmeldinger sagde ellers, at den 31. og 1. var helligdage, men det lavede de så lige om. Heldigvis er Berta en fleksibel dame, så vi aftalte, at hun har fri i dag men kommer på fredag. Og så må vi håbe på, at forretningerne har åbent op til weekenden, selv om de dage nu er blevet helligdage. You never know.

Jens er på arbejde, og Stella sover. Ellers skal vi i dag hygge, motionere og lave god mad og bare være os tre. Vi har en Skype aftale med Sarina i eftermiddag, og så må vi se, om vi også har mulighed for at streame dronningen senere. Fyrværkeri har vi ikke købt noget af. Jeg har faktisk slet ikke set noget i forretningerne. Hvad der sker til midnat afventer vi med spænding. "Vores tanker går til" vores gode og gamle venner i Nyborg, som vi plejer at fejre nytår med under stor festivitas. Vi vender frygteligt tilbage!

Tusind tak til jer alle for at I følger med i vores liv, og for at I responderer så flittigt til mig i mails og over Facebook. Med bloggen håber vi dels, at I får et indblik i vores oplevelser og tanker om den sydafrikanske del af kontinentet, og dels at vi bevarer vores kontakt med jer hver især.

Tilbage er der kun at ønske jer alle et godt nytår - hvor I gør lige nøjagtig de ting, I selv er herre over og som gør jer glade.

Hilsen Stella, Jens og Mia

lørdag den 28. december 2013

Segway og afrikansk aften

Dette var en overraskelse til Stella. 
Efter vinsmagningen skulle vi ud og køre i vinmarkerne på segway. Vi indledte med at skrive under på, at vi ikke var påvirket af nogen former for alkohol (!). Først en lille introduktion til "dyret" og så ellers ud over stepperne. Det var sjovt!

Jens kunne godt have tænkt sig at give den gas, men der var en familie mere at tage hensyn til.
Efter segway var det tid til en dukkert. Hver række af huse havde sin egen pool.
Om aftenen skulle vi mødes med venner fra Maputo på den afrikanske restaurant Moyo, som findes i alle større sydafrikanske byer. Spier har så åbenbart sin egen på farmen.
Maden var ikke noget at råbe hurra for. Ikke fordi den var afrikansk, men fordi den bar præg af at være "masseproduceret".
Selskabet var til gengæld festligt. 
Der males.


Pludselig kom disse "tosser" op på scenen og underholdt i stor stil, hvorefter de gik.
Så kom de tilbage og så skulle jeg hilse og sige, at der blev budt op til dans i alle arvearter:
afrikansk, kædedans m.v.
Det var svært ikke at blive grebet af stemningen.
Lad dette blive det sidste billede fra vores fantastiske og uforglemmelige tur til Cape Town og opland.



Spier 1692, en helt specielt vingård

Som nyankomne gæster får vi en rundtur på farmen i Spiers golfvogn.
Den sidste dag og nat blev tilbragt på Spier Hotel - en vingård, der er bygget et helt koncept op omkring. Kommercielt og en pengemaskine, men samtidig genialt og innovativt. Hernede kender vi så ganske udmærket Spiers vine fra supermarkedernes hylder. Etiketten er desuden let genkendelig med sin enkle stil.
Stisystem gennem hele farmen. 
Spier har sit eget marked - Craftsmarket - med hjemmelavede afrikanske ting.
Hvis det ikke var for størrelsen, så ville jeg gerne have købt dette trofæ lavet af affald - aluminium.
Stedet har sin egen Fuglepark, hvor du kan komme ind - mod betaling.
Smukt affaldssorteringssystem, der falder naturligt ind i omgivelserne.
At ham knægten der skulle tømme dem, så blandede alle tre poser, snakker vi ikke om.
Så skal vi til vinsmagning. Stella er i gang med at skrive en hilsen til Nelson Mandela.

Det er endnu midt på dagen, men på en vingård - med golfvogne - må man godt drikke morgen, middag og aften. 
Der køres med vinen i glasset, smages, drikkes, spyttes og tømmes.
Jens B. ser svært tilfreds ud. 
Jens smagte nogle flere vine - heriblandt Spiers nye konge: Frans K. Smit, der fik absolut topkarakter.
Spiers wine list. Priserne dividerer du med to.
Spiers lobby i en helt anden og mere afrikansk end engelsk stil. I like - a lot!
Hotellets udendørs lobby.
Vores lille rækkehus.

Sydafrikas berømte vinområde

Stellenbosches gamle købmand med økologiske lækkerier, bøger og ja, alt muligt.
 Vi tilbragte de tre juledage i Sydafrikas vinområde vest for Cape Town. Her ligger blandt andet byerne Stellenbosch og Franschoek samt hundredevis af vingårde. Nu er juledagene ikke lige de bedste dage at besøge vingårde, da mange af dem lukkede sin vinsmagning ned tidligt og havde sine parker og restauranter fyldt med gæster, der havde bestilt henholdsvis picnic-kurve og bord. Men vi nåede da at få et indtryk af det flotte vinområde og dets mange tilbud.

Passende motto hos en vinforhandler.
Hvide og lillae skærmliljer over alt.
Franschoeks kirke.


Alléen op til en fantastisk flot vingård nær Franschoek. Grande Provence.
Vinsmagning, galleri, hotel, restaurant m.v. Elegant og smagfuldt indrettet, både ude og inde.
Vingården Boschendal. Havde desværre lukket for vinsmagningen, da vi kom.
Gæsterne sad og spiste her foran restauranten under træerne eller spredt rundt i parken.
Det er åbenbart ofte, at en vingård tilbyder salg af picnic-kurve indeholdende vingårdens og/eller lokalområdets specialiteter. Store, små, gamle og unge samles så under træet og leger og spiser og hygger.
Ja, hyggeligt så det i alt fald ud. Desværre var alle kurve udsolgt, så vi prøvede det ikke.

Juleaften på Devon Valley Hotel


Efter seks dage i Cape Town med flere udflugter valgte vi den 24. december at køre til byen Stellenbosch, der ligger i et større vinområde øst for Cape Town. Eller rettere vi drejede af før byen og kørte ud på landet - til Devon Valley, et hotel med sin egen vinproduktion. Jeg tror, at billeder så udmærket viser, hvor smukt, stille og idyllerisk der var. Her spiste vi aftensmad den 24. december. Hotellets julemenu blev efter bedste engelske stil serveret den 25. december kl. 12. Men vi havde på forhånd besluttet, at vi ikke skulle fejre jul. Gaver, and og juletræ sker den 4. januar med mormor og morfar i Maputo.
Vi boede i det ene af værelserne her ud til haven og med udsigt til vinmarkerne.
Udsigten.
Et glas af husets hvidvin før middagen. Pragtfuldt vejr...
... dejligt selskab... 
... og fantastisk udsigt...
Imponerende dessertbord.
På alle bordene lå knallert og indeni lå lidt legetøj og en papirshat.
Det er åbenbart en engelsk tradition at sidde og spise med disse hatte på.
Mine venner fra Skotland postede sjovt nok et billede fra deres juleaften, hvor de også sad med disse hatte på.

Stella var som altid kreativ og fik flere sjove ting ud af hattene.

Shopping

De her grøn/gule-veste-fyre render rundt over alt i Cape Town - og passer på os.
Tiggere er der mange af, og byen kører en tydelig politik for, at man ikke giver dem penge.
Gerne naturalier, men ikke cash. Jeg oplevede, at en ung mor med et barn kom og bad om mælk og brød. Som turist render jeg ikke lige rundt med mælk og brød på mig. For søren altså også, hvor er det trist at stå der med sine poser (!) og så ikke give noget. Tag ikke fejl af byen. Her render man ikke rundt alene om aftenen eller vifter med sine ringe eller pung. Det er så fint, at de her veste-fyre er her, men der er jo nok også en grund til det.

Cape Town er i høj grad også shopping. Hvad enten man foretrækker den gamle bymidte med træer og gågader eller Waterfronts Victoria. 

Cape Towns svar på Torvehallerne. Helle, du ville elske dette sted.
Ikke mindst taget i betragtning, at du kan tage Torvehallernes priser og dividere med 2-3 stykker. 
Jens' udtryk snyder. Han HADER shopping, men tager sig blot gevaldigt sammen her i Victoria Wharf.
Stella har netop opdaget en One Direction butik!

Min kommende svigersøn, siger Stella. Pengemæssigt lover det da godt.



Cape Towns hyggelige gågader med salg af alt fra tekstiler, masker, mad, delikatesser etc.