Så er eksamen overstået

Min eksamensgave - fra mig til mig.
En stor, fed ring i kohorn.

I did it! Yes! Ja! Eksamen på mini-MBA er overstået. Lige fra den dag jeg for et år siden tilmeldte mig mini-MBA'en, brød jeg mig ikke om tanken om eksamenen, der skulle afslutte studiet. Fire timers skriftlig eksamen med multiple choice spørgsmål, nogle med uddybninger, og to skriftlige spørgsmål. Egentligt overskueligt og helt i tråd med de opgaver jeg har løst undervejs i studiet. Forskellen er bare tidspresset. Jeg bryder mig ikke om skriftlige, tidsafgrænsede eksamener. Men sådan var det, og det gik også helt okay - tror jeg. For jeg får først besked om tre uger.

Jeg har lært ufattelig meget af det studium. Fået nogle teorier og modeller banket ind. Fordybet mig i forandringsledelse og motivation af medarbejdere - udover pensum, simpelthen fordi det er så mega interessant og relaterer sig til mit job i Danmark. Og så alligevel har jeg vist ikke fattet en brik, for i morges fandt jeg mig selv stående ude i haven og med bestemthed sige til vagten og chaufføren: I'm in charge here! Ha, ha, så meget for min moderne og motiverende ledelsesstil. Til mit forsvar kan jeg sige, at jeg har lært, at over for visse medarbejdere og i visse situationer er det bedst at praktisere direkte og dirigerende ledelse.

Gårsdagens højdepunkt kom faktisk allerede da jeg åbnede øjnene og læste en WhatsApp fra Sarina, hvor hun på den sødeste og meget personlige måde ønskede mig held og lykke. Af Stella fik jeg et langt og intenst farvelknus, inden hun kørte i skole, og på computeren lå et par Skype beskeder med held og lykke. Og Jens kom hjem til mig for at agere teknisk support, hvis nu internetopkobling eller strømmen skulle svigte - det sker jo af og til. Med al den opbakning og opmærksomhed kunne jeg kun tilbringe formiddagens ventetid (jeg skulle op kl. 11 Maputo-tid) i ro og med en vished om, at lykken ligger et helt andet sted end i en veloverstået eksamen.

Her er alle papirerne linet op og ligger klar til eksamen begynder.

Jens: The Indian Ocean, that's for sure my kind of ocean

Praia de Peixes pool - et dejligt sted at være.

The Indian Ocean, that's for sure my kind of ocean.
Sådan udbrød Jens opstemt, da han kom op fra vandet ved Macaneta strand. Heftige bølger og dejligt varmt vand, som vi kender det fra Sri Lanka.

Søndagens vejrudsigt bød på endnu en varm sommerdag, så vi valgte at køre en time nordpå, tage en ganske kort færgetur over Komati River, for at køre 10 km ud til stranden. Macaneta strand er nok den tætteste strand på Maputo - hvor man kan bade.

Når vi tager på sådanne ture oplever vi altid en masse. Lige fra veje, der ikke er der, eller er der. Alle de mennesker som bor alle mulige og umulige steder ude på landet. I går var det også en oplevelse at se færgen blive fyldt op med mennesker og biler. Nu skriver jeg godt nok færge, men det var snarere en lille, flydende betonklods med en landgangsbro. Trods størrelsen kunne den bære 5-7 biler, der blev parkeret meget tæt og halvt ude i vandet - og så lige en masse mennesker til fods.
Sikkerheden er ikke-eksisterende og for nogle måneder siden gik det da også galt, da håndbremsen ikke var trukket i den ene af bilerne, der så skubbede andre biler og sig selv i vandet. Desværre med mennesker inde i bilerne, så et par stykker druknede.

Vi valgte at lade bilen stå ved færgelejet og gå om bord på "betonflyderen". Vi havde lavet en aftale med ejeren af en af strandområdets lodge-ejere (a la Bed&Breakfast ejere). Hans chauffør kom og hentede os, og kørte os til lodgen. Da vi skulle hjem sidst på eftermiddagen fandt vi ud af, at det var en rigtig god ide ikke at have bil med, for der holdt 25-30 biler i kø ved færgen. Ventede på at komme med færgen over.

Ikke mange andre generede os på stranden.

View to the Indian Ocean. Gotta love that view, sound and smell.

Praia de Peixe, et afslappet og hyggeligt sted.
Poolen blev faktisk flittigt brugt, selv om havet lå 500 meter fra stedet.

Mens de to andre tog sig en lur, snuppede jeg mig lige en dobbelt Amarula.
Min nye favoritdrink. Det er Sydafrikas svar på Baileys, bare ikke så sød.

Så skal vi retur til færgen. 10 km på bumpet "vej" stod vi bag på ladet.
Noget Stella længe havde ønsket sig at prøve.
Ikke et ord om sikkerhed her.

Endelig fandt vi "byens bedste pizza"

Over Jens' hoved kan I sikkert se noget røg-agtigt. Det er vanddamp, som I kender det fra Bilkas grøntsagsafdeling.
Det køler ret effektivt.
Måske holdbarheden og friskheden på Jens forlænges.

Vi får rigtig dejlig mad rundt omkring på Maputos restauranter. Især god sea food. Italiensk mad kan man selvfølgelig også finde - også af den gode slags, men gode pizza'er har vi ikke kunnet finde. Indtil i dag. På restaurant Mundos, der konstant viser sport på deres mange fladskærme. Dér fandt vi pizza'er efter vores smag. Jens fik en pizza med kødskiver fra en springbok = en antilope-gazelle, frisk rucola og friskrevet parmesan. En sikker vinder. Min var med gorgonzola, figner og frisk rucola. Den tabte terræn, fordi der kun var 3 halve figner på, og der skal ikke være flere, sagde tjeneren.

Mundos har også takeaway, så jeg spurgte efter deres kort med telefonnummer.
Den her lap papir var, hvad jeg fik. ???, sagde mit ansigt bare til tjeneren. Han viste mig, at M = 6, U = 8 etc. og med 844 foran ringer jeg til dem. Sådan har jeg aldrig fået den før. Tjekket! 

ZULU krigsdans

Her kan du læse om fredag aften på AISM, hvor vi blandt andet oplevede denne dans.

Eksamenslæsning

Jeg læser til eksamen i øjeblikket. Tirsdag dag skal jeg op online. Jeg er ved at køre træt i læsningen, men Charlie hygger sig helt vildt. Her ligger han og feder sig på mit skød. Jeg veksler mellem at nyde det og tænke, gosh hvor er det varmt, for sådan 6,5 kg varmer altså.

A Night of Rhythm and Motion

Dygtig afrikansk sangerinde og orkester
Timbila Muzimba Performance

Og det var en fed, fredag aften fuld af rytmer - god oplevelse - og lige hvad jeg havde håbet på. Lun aften - lidt blæst (hvilket er godt, for så er der ikke så mange myg), sort nat - kun oplyst af projektorernes lys på dansere og sangere, der med afrikanske rytmer gav os alt fra kærlighed til krig. Wauv! Se også video her.

AISM havde inviteret til større festivitas. En kombineret åbningsfest og fundraising for skolens nye projekt: OpenDoors Scholarship Program. Et projekt, hvor skolen finansierer to mozambikaneres skolegange fra 10.-12. klasse, svarende til det danske gymnasium. Projektet har været undervejs i fire år og der findes tilsvarende på andre internationale skoler i Afrika.
Projektets navn: OpenDoors skal bogstavelig talt betyde, at de internationale skoler skal integreres bedre med lokalsamfundet og landet. Lige nu er der udvælgelse af den dreng og pige, som skal have skolestipendiet. Der er 12 tilbage.
Festen i går aftes var altså primært for at rejse penge til de to studerende. Der var entre, køb af drikkevarer, mulighed for at donere etc. De optrædende var lutter lokale sangere, bands og dansere, og vi fik oplevet alt fra tango til traditionel afrikansk krigsdans.

Dejligt mange fremmødte.

Af en højgravid sanger at være dansede hun noget livligt rundt.

De her dansere kom snigende fra alle hjørner og indtog scenen med et brag.
Xigubo warrior. Wuchene Association.

De indtog scenen med høj musik og heftige bevægelser.
Se video her.

Der var også kvindelige krigere.

Og flotte overkroppe!

Efter krig kom kærlighed.
Marrabenta. Escola Nacional de Danca.

Efter kærlighed kom total rytme, hvor de her pigers numser vrikkede i takt til den hurtige musik.
Zorre. Escola Nacional de Danca.

Salsa og tango ved Frias Fumo.

Belly, Veil and Fire dance.
Isis dance school.

Et kendt lokalt band: Ghorwane, som vi ikke kendte. Total rytme.

De indbetalte donationer læses op.

Lindy Hop viser moderne dans.
Gruppen er for øvrigt på vej til New York og optræde, hvilket må være så stort for danserne.

En gåtur lørdag eftermiddag ved Catembe

Båden er godt fyldt op med mennesker og alverdens ting.
På tilbageturen mødte vi tre personer, der kom fra færgen med hver sin store kage a la bryllupskage,
som de bare holdt i hænderne - og uden noget beskyttelse.

 Lørdag efter frokost besluttede Jens og jeg at tage en tur til Catembe, som ligger på den anden side af Maputo bugt (Maputo Bay). Bare for at se, hvad der sker derovre. Vi stillede bilen ved havnen og tog de cirka 10 minutters overfart med færgen. 5 Mt dvs. 1 kr pr person.

Vi havde en skøn tur. En gåtur langs stranden på cirka 7-8 km og nogle anderledes oplevelser med lokalbefolkningen, end vi ellers er vant til.

Det giver pænt kaos, når folk stiger af og på samtidig.

Affald er der masser af på stranden - især tæt ved færgelejet.

Læg mærke til pigen til højre i billedet.

Her har I hende forfra. Bedårende.

Bugten er absolut ikke til at bade i, men de lokale gør det.
Vandet ser nu også ret fristende ud.

Især de unge hyggede sig ved stranden.

Et kig over på Maputo. Imponerende syn.

Dioco's Beach Bar. Hvem får ikke lyst til at tage et stop her og lige drikke en kølig?

Mia med kokosnødder og Maputo i baggrunden. Life is good!

Dioco's Beach Bar, dér må vi spise næste gang vi kommer forbi.

Fiskere, der holder net.

Fiskebådene er kommet hjem fra morgenens og formiddagens tur.
Her var der ikke så meget affald på stranden.

Nettet skal rulles op.
Altid rart med en uldhue i 33 graders varme!?!

Sådan en dejlig eftermiddag skal da afsluttes med en sundowner og udsigt ud over havet.
I mit tilfælde blev det til en cocktail med bl.a. friskpresset passionsfrugt.

En aften dedikeret til Shakespeare

Romeo & Julie

Stella og hendes årgang (8) har i en rum tid i engelskundervisningen studeret Shakespeare. Både Stella og Sarina har tidligere haft om den kære poet, digter, forfatter, så jeg må udlede, at han kunne noget. Sarina har bl.a lært mig, at han har opfundet utroligt mange ord. Altså ord vi bruger løs af i dag. Jeg har i vores bogklub i Kolding læst en tragedie og en komedie, og vi analyserede alt hvad vi kunne og fandt faktisk herren ret morsom og dygtig. Tragedien Romeo og Julie vil også til stadighed med dens fokus på ung og ulykkelig kærlighed være aktuel. Så alt i alt masser af grunde til at lære Shakespeare nærmere at kende.
Torsdag aften - en varm sommeraften med næsten fuldmåne - tog Jens og jeg til "Elizabethan" på skolen, hvor 8. og 9. årgang havde forvandlet dele af skolens areal til Shakespeares tidsalder. Musikken fra dengang spillede i baggrunden, de studerende var alle klædt ud som dengang, og komedier og tragedier blev opført af de unge selv. Jeg vil ikke sige, at jeg blev så meget klogere på den kære forfatter, men det var fornøjeligt at se de unges entusiasme omkring skuespillene - og de gjorde ham faktisk ret cool.

Dans fra Shakespeares tid.

Stella danser.

Musik fra Shakespeares tid. Spillet af forældre.

Musikholdet spiller klassisk musik.

Her venter Stella og de andre på at komme på scenen.

Shakespeare bliver rappet. Brush-up Shakespeare.

Slåskampe som i Shakespeares stykker.

En smuk solo til datidens musik.