Fakta om Mozambique

Mozambiques flag med en bog (for uddannelse), en hakke (for landbrug) og en AK-47 (for at beskytte sin frihed).
Det eneste nationalflag i verden med en afbilledet riffel.
Læs evt. mere om flaget her. 

I skal da lige have nogle nøgletal om Mozambique. Da det hurtigt kan blive kedelig læsning har jeg fundet tilsvarende tal for Danmark, så der er noget at sammenligne med.

Hovedstad: Maputo

Regeringsform: Republik

Præsidenten hedder Armando Guebuza. Hans kone hedder Maria da Luz Guebuza. I medierne taler hun stærkt for sundhed og velfærd. Netop i dag er hun omtalt i netavisen om planerne for udbredelse af vaccination mod livmoderhalskræft (som en dansk forsker for øvrigt har opfundet!).

Indbyggertal: godt 20 mio (Danmark: 5,6 mio. Kilde)

Provinser: 11 stk

Areal: 800.500 km2 (Danmarks areal 43.000 km2)

Udstrækning: Nord til syd: 2.000 km, vest til øst fra 50 til 600 km

Tidszone: UTC+2, dvs en time foran Danmark i vintertiden.

Klima: Det dominerende klima i Mozambique er savanneklimaet med en fugtig og en tør årstid.

I regntiden falder der fra november til april 80% af den årlige nedbør.

Der falder 791 mm regn årligt (Danmark: 765 mm regn pr år).

Temperatur: Hele året ligger dagstemperaturen imellem 25 og 30 grader C.

Minimumsløn: 3.500 Mt pr måned = 650 kr pr mdr (Danmark har en uofficiel mindsteløn på 106 kr i timen)
Arbejdstid: Max 48 timer pr uge. (Danmark: 37 timer).

Cirka 50-55% af befolkningen er analfabeter (mest udbredt blandt kvinder og i landsbyer).
(Danmark: Analfabetisme blandt voksne >15 år er 1%)

92% af landets indbyggere lever i ekstrem fattigdom. ØV!

International fodboldturnering

AISMs pige- og drengehold samt forældre er samlet for at heppe.
Stellas træner er ham med sort t-shirt og grå bukser til venstre i billedet.

Denne weekend i september var for Stellas vedkommende dedikeret til en fodboldturnering på skolen, AISM. Skolen havde inviteret to hold fra Sydafrika, Waterfront og American International School Johannesburg, AISJ. I alt 85 volleyball og fodboldspillere, piger og drenge ankom i fredags og spillede mod AISM og et par andre hold fra Mozambique.

Hjørnespark ved Stella Bastrup

Både pigernes første (røde trøjer) og andet (grønne trøjer) hold spillede. Stellas hold spillede fem kampe og vandt de fire og endte på en tredje plads. De tabte desværre semifinalen pga selvmål.

Der hygges og slappes af mellem kampene.

Stella kæmper for Bufallos, som de hedder.

Sejrsråb efter lørdagens sidste kamp, som de vandt.

Søndagshygge

I går, søndag, blev til en hyggedag. Det regnede og var koldt, så formiddagens tennistime blev ikke til noget. I stedet tog vi ud og så Stella spille fodbold og endte senere hjemme først med frokost med hjemmebagt rugbrød og senere i sofaen med Chai Latte og hjemmebagt drømmekage-muffins. Mums. Lidt besværligt at bage hernede, når vi hverken har decilitermål eller køkkenvægt, specielt når opskriften siger 67 gram smør (!!!). Det "vejede" Stella lige ved øjemål. Resultatet blev aldeles vellykket.

Bagefter læste Stella højt fra Long Walk to Freedom om Nelson Mandelas liv. Det er egentlig en børnebog, men den forklarer kort og præcist, hvad han har kæmpet for og står for. Når nu vi bor på disse kanter skylder vi os selv at forstå, hvad der mere præcist ligger af historie i både Mozambique og Sydafrika. Hvordan forholdet var og er mellem de hvide og sorte. Og så regner vi med at besøge fængslet, hvor han tilbragte 18 ud af 27 år, når vi kommer til Cape Town til jul. 

Militærdag og One Direction

Så er vi klar ved tasterne

I går, onsdag, var det helligdagen, Armed Forces Day, i Mozambique. De fejrede militæret, og set i lyset af al den krig de har oplevet, så er det måske slet ikke så mærkeligt for et land at fejre, at det er frit, og at det kan det takke militæret for. Først var de underlagt Portugals kolonistyre frem til 1975, bagefter borgerkrig indtil 1990.
Stella og Jens havde fri, og det var rigtig heldigt, for som Jyske Bank kunder havde vi muligheden for kl. 13 præcist at forsøge at få billetter til One Direction koncerten til juni i Parken i Danmark. Det officielle salg begynder først på lørdag. Det lykkedes! Så selv om Stella knoklede med lektier i form af rapporter om blodsygdomme, elektronisk portfolie, matematik og meget andet, så havde vi en meget, meget glad Stella, da det gik op for hende, at vi faktisk fik fat i to ståpladser foran scenen. Til Stella og en veninde.

Fisk

Rejer

Mindre rejer

Krabber

Rødfisk og ja, andre slags fisk fra Den mozambikanske kanal

Mad fylder meget hernede. Tidsmæssigt og mentalt. Fordi det er dyrt. Fordi det er svært at få fat i mange (vestlige) ting. Fordi det kræver, at man handler mange steder. Fordi jeg er usikker på, hvad der er i de madvarer, jeg køber. Og så fordi, det jo bare er anderledes og ofte smager helt fantastisk.  
I dag var jeg på fiskemarked. Hold da op nogle lækre råvarer. De hele fisk koster en pæn skvat penge, cirka det samme som hjemme. Men rejerne var forholdvis billige, så jeg har bedt Berta om at finde på nogle retter, hvor vi kan bruge rejer. I første omgang bliver det aftenens pizza, der får rejer på toppen.

PS. En lille statistik fra vores hushold: Vi bruger 5-10 hvidløg om ugen.

Svært bare at se på

Det er mandag, og jeg har været ude og handle mad. Egentlig ikke ret meget, men her - som i Asien - bruger de én pose til hver lille ting. Poserne koster ingenting, så det går ikke ud over min pengepung. Meeeen miljøet... Stella er ved at gå amok over det. Sarina oplever skægt nok det samme i USA og er såmænd også ved at gå amok over det.
Det er jo bare en lille ting, og ren miljømæssigt er det nok heller ikke den vigtigste kamp at tage. På den anden side er det da så nemt at skære halvdelen af poserne her fra. At tvinge mig til at bringe poser hjemmefra etc.
Det samme med deres offentlige busser, som bare ryger og forurener så meget, at man holder vejret, når de kører forbi én. For ikke at snakke om alle deres gamle biler. Eller fabrikkerne lidt uden for byen, som i årevis har udledt affald i havet, selv om det nu forlyder, at de har indført både det ene og andet rensningsfilter.
Det samme med alt deres affald, der bare ligger og flyder her og der og alle vegne, blandt andet fordi de ingen skraldespande har her i byen. Bogstavelig talt. Jeg har set containere, men ikke skraldespande pænt spredt i bybilledet.
Jamen, for søren da, hvor er der åbenbart bare langt fra internationale topmøder om klimaforandringer til dagligdagen i præsidentens eget land og by.
Det er så svært bare at se på... ham præsidenten får altså snart besøg af Senorita Bastrup.

Åh, den dejlige, varme sol

Uv-indeks app

Yahoo Weather app

Billedet øverst er fra min uv-indeks-app. Tallene siger måske ikke så meget, men de højrøde smiley'er giver vist deres tydelige billede af, at værdierne uden for i dag ikke er til at spøge med, og læg lige mærke til dagsprognosen: Pas på solen mellem 7.30-15.30, ja, altså nærmest hele dagen. Den dejlige sol er altså ikke så ufarlig endda.

Uv-indekset kan i Danmark blive højest 7 i højsommeren og ved ækvator højest cirka 15. Når uv-indekset er over 3 anbefales det, at man beskytter sig imod solen. Vores afstand til ækvator svarer til, hvis vi boede i det nordlige Afrika, så vi er et stykke fra ækvator, i alt fald sammenlignet med Sri Lanka, hvor vi dårligt kunne være uden for uden at blive forbrændte i løbet og nul-komma-nul.

Nu er klokken 15.11 og det er tiden, at jeg går en tur udenfor.
Varme, solhilsener fra mig til jer

Pas

Hernede render jeg rundt med mit pas på mig hele tiden. Det er kun indtil jeg får min permanente opholdstilladelse. Så jeg kan bevise hvem jeg er, og at jeg har lov til at være her. Nu har jeg så to pas. Et gammelt med mit mutiple visa til Mozambique, og et helt nyt uden noget i. Det gamle udløber først i 2018, men der er ikke flere sider tilbage i det. Diverse visa og stempler har fyldt det op. Når vi krydser grænsen til Sydafrika går de jo også helt amok med deres gammeldags stempler. Først ved den ene grænsepost. Så ved den anden grænsepost, og igen de to steder når vi skal retur til Mozambique. Så inden jeg skal have min opholdstilladelse hernede, måtte jeg hellere få et nyt pas. Jeg har været ved den danske ambassade her i Maputo og bestille og få det.

Internetforbindelse og digitalisering

Deeeejligt med internetforbindelse igen - langsom eller ej, bare den er der.

Når jeg ikke har orlov fra Fredericia Kommune, arbejder jeg med digitalisering. Fordelene ved digitaliserede arbejdsgange og gennemsigtighed via digitalisering af administrationen er noget jeg brænder for og tror på, helt inderst i min hjerne og hjerte.

Her i Mozambique får jeg mulighed for at opleve, når tingene ikke fungerer, og jeg bliver endnu mere overbevist om, at der gemmer sig uendelige potentialer i digitalisering, velfærdsteknologi og informationsteknologiudviklingen generelt. Nogle gange har vi ikke strøm, så har vi heller ikke varmt vand. Hele tiden har vi laaaaangsom internetforbindelse. Jeg oplever, at jeg sidder og kigger på den der blå bjælke øverst i url-feltet i timevis. You tube sekvenser kan jeg dårligt tage. I denne weekend har vi så slet ikke haft internetforbindelse siden lørdag aften. Så vi havde en stille – uproduktiv – søndag i går. 

Hvad angår opdatering til iOS7, så må vi tage husets gadgets lidt af gangen. Jens har fået opdateret sin iPhone og iPad – during nighttime. Så var det min tur. To gange har jeg lagt min iPhone til opdatering. Den begynder med at fortælle, at det vil tage 17 timer, og så går den ellers langsomt nedad. Det er dog ikke lykkedes endnu, og uden internetforbindelse går det jo i alt fald slet ikke.

Men hovedsagen er, at vi – som regel – HAR internetforbindelse, og lige nu har min kære kollega fx lige hjulpet mig med en oplysning over Facebook chatten. Facebook chatten bruger jeg meget i min snak med både kolleger, venner, min mor og ikke mindst Sarina. Den ene dag skypede vi med Sarina om en kommende fest på hendes skole. En time efter fik vi et foto over Facebooks chatfelt – fra prøverummet – hvor hun var iført den kjole, hun ville købe. Fantastisk med digitalisering!

Til foredrag om selvforsvar

Dette her indlæg om mine oplevelser fra et foredrag om selvforsvar har måske ikke så meget med vores udstationering at gøre, og så dog alligevel i det at jeg dels aldrig ville få tilbuddet i Danmark, og dels ikke ville tage mig tid til at høre det, hvis jeg fik det.

I fredags havde Den amerikanske ambassade arrangeret et åbent to timers foredrag om ”Safety Training”. Der var ikke nogen speciel anledning, blot et tilbud fra ambassaden. Jeg deltog sammen med cirka 30-40 andre, primært kvinder.

Foredragsholderen var en amerikansk kvinde (jeg husker desværre ikke hendes navn), der var dejligt klar i sine holdninger til emnet: ”Alle burde principielt kunne drikke sig fuld og stille sig nøgen ud på vejen, uden at nogen som helst ville forsøge at gøre dem noget. Der er ikke noget der hedder selvforskyldt, når det kommer til voldsepisoder og voldtægt”.

Hun fyrede en masse statistik af, hvoraf specielt én slog mig: Statistikken om indberettede voldtægter i high schools i USA. Ud fra alt anden statistik for voldtægter og overfald burde antallet af voldtægter og indberetninger være pænt mange, taget de store antal af elever i betragtning, men det var ikke tilfældet. Statistikken holdt selvfølgelig ikke. Om det er kvindernes – forkerte – opfattelse af, hvornår der er tale om voldtægt, eller om skolens ledelse får det fejet ind under gulvtæppet, skal stå hen i det uvisse.

Hun sluttede af med tips til at være ”klædt på” til en farefuld situation. Det første punkt på listen var at kunne to telefonnumre på mennesker du ønsker hjælp fra i situationen. Jeg kender ikke engang mit eget telefonnummer hernede. Og slet ikke Jens’.

Hun havde en god balance mellem at tænke sig om og være på vagt uden at gå rundt og være bange og paranoid. Alt i alt en tankevækkende og informativ eftermiddag.

…+258 82 29 48 451, eller måske jeg bedre kan huske det, hvis jeg tænker i…+258 822 948 451…

Ugen der gik

Typiske mozambikanske træfigurer

Det er lørdag formiddag og her er stille. Jens er på arbejde. Stella sover trygt. Hun kom i går hjem fra en uges aktiv ferie i Sydafrikas natur/bjerge, hvor hun var sammen med alle ottende klasserne. Hun underholdt under hele middagen med turen og har bare haft det godt. Så vi har også haft en stille uge. Dels fordi Stella har været væk, og dels fordi Berta har været syg et par dage. Jeg har udnyttet de stille dage til at få skrevet min anden case til mit diplomlederstudium, og om aftenen har den stået på at arrangere de kommende ferier.

Som jeg tidligere har skrevet, har vi booket flybilletter til Cape Town. Vi skal de første dage bo i selve Cape Town i en lejlighed. Den 24.-27. december skal vi bo på vingården Spier. Fra den 22. december  har vi lejet en bil, så vi kan køre ned til Kap Det Gode Håb og senere ud til vingårdene. Det får I selvfølgelig meget mere at vide om, når vi når dertil.

Vi har også booket hotellejlighed til Stellas semester break ferie ultimo oktober. Her tager vi syd på i vores egen bil til Durban i Sydafrika med en tur gennem Swaziland på vejen. Måske tager vi en tur til Zululand også. Vi får se. Én ting er dog sikkert, Stella skal i biografen og se den nye One Direction film.

En del tid er også gået med at booke billetter til mormor og morfar og undersøge, hvad vi gør med visa til dem. Vi vil gerne på safari - i Sydafrika - og et visa til Mozambique indbefatter ikke, at man sådan bare smutter over grænsen til Sydafrika og tilbage igen. Så de er ved at søge et Multiple Visa i Stockholm. Nu er vi alle blevet klogere på, hvad det vil sige, at søge en sådan. Jeg har skrevet vejledningen ind under Besøgsguiden i den sorte bjælke øverst her på bloggen. Og som jeg skriver der, hvis I synes, at det lyder omstændeligt at søge visa til ferie i Mozambique, så prøv at forestille jer, hvor besværligt det må være for en mozambikaner at skulle på ferie i Danmark.

Så dejligt med disse ferier, der ligger og venter på at blive brugt. Ikke mindst mormor og morfars besøg kan gøre én helt glad i låget. Stellas smil blev da også lige noget bredere, da hun fik at vide, at det næsten er tre uger, at de skal være her. Det er bare med at udnytte, at de er blevet efterlønnere.

Ellers byder weekenden på ren hygge. Stella vil nok foretrække at være i sin seng hele weekenden, og jeg har da heldigvis en god bog: Dan Browns Inferno. I morgen, søndag, står den på tennis.

Nu ringer det på døren. Jeg afventer en dame, der lever af at skræddersy myggenet. Det er ved at være tiden, at vi får sat myggenet op rundt om sengene i huset. Hende vil jeg gå ud og tage pænt imod.

Rigtig god weekend til jer alle.

Sådan giver du en kommentar til et blogindlæg

Det har drillet flere af jer, når I ville give en kommentar til et indlæg. Jeg vil da hjertens gerne have jeres kommentarer, så derfor dette indlæg om, hvordan I skal gøre. Jeg skriver tilsvarende indlæg under fanebladet "Mail og kommentar", øverst til højre i den sorte bjælke.

1. Nedenunder hvert indlæg står der "Ingen kommentarer" med blå skrift.

2. Stil cursoren oven på teksten "Ingen kommentar", og der kommer en hånd. Tryk.

3. Så kommer et gråt vindue op, og man kan skrive i det hvide felt inden i det grå felt.

4. Herefter skal man lige nedenfor vælge en profil.
- Har du Google-konto, kan du bruge den.
- Ønsker du at være anonym, så vælg den. Jeg finder aldrig ud af, hvem du er, hvilket jeg synes er kedeligt.
- Eller vælg Navn/webadresse og et nyt vindue kommer frem, hvor du under navn kan skrive dit navn og trykke på "Fortsæt". Du behøver ikke at udfylde Webadresse.

5. Så trykker du på "Udgiv"og der kommer et vindue op med skrift/tegn/bogstaver, som du skal gengive.

6. Din kommentar udgives nu og du kan se den med det samme.

Stellas indlæg

Halløøøj. Tja, da Mor for 117. gang bad mig om at lave et indlæg om mit syn på tingene, besluttede jeg endeligt, at jeg ville sætte mig ned og skrive et lille hej til jer alle.

Hvor skal jeg dog begynde? Jeg har det godt. Jeg er stille ved at falde til og er begyndt at se dette sted som mit hjem nu. Det har virkelig taget tid at vænne sig til omgivelserne, og jeg havde på ingen måde forudset påvirkning flytningen egentlig har på mig. Ja, jeg vidste da godt, at jeg ville få en anderledes hverdag, og jeg ville træde ind i en verden udenfor mine sædvanelige rammer. Jeg har jo trods alt prøvet det før. Det var bare ikke helt gået op for mig, at jeg med tiden har knyttet nogen ubrydelige venskaber i Danmark, der pludselig kunne blive meget skrøbelige med 9251.9 kilometers afstand. Jeg har siden Sri Lanka og Dhaka vidst, at distancen let kan ødelægge relationer man troede ville vare for evigt. Og det siger jeg, desværre, som en erfaren person. Efter halv anden måned hernede, kan min teori tydeligt bevises.

Som de fleste har bekendtskab med, så er jeg jo startet i 8. klasse. Jeg vil gerne begynde med at sige at det er rigtigt at jeg i det forrige skoleår gik i 6. Men nej, jeg har ikke sprunget 7. klasse over fordi jeg er klogere end mine jævnaldrene kammerater. Det danske og amerikanske skolesystem er langt fra det samme, og det er derfor jeg sprang fra 6. til 8. Og det er jeg super, super, super glad for. Det er 101% den rigtige årgang til mit niveau. Jeg elsker skolen hernede, ikke kun fordi systemet og undervisningen er fremragende, men de ansatte er også utrolig smilende og imødekommende. Jeg elsker (næsten) alle mine lærere og de er ubeskrivelig dygtige. Jeg tror aldrig, at jeg i en så kort periode, har lært så meget på en gang, som den tid jeg har gået på AISM. Jeg møder rigtig mange udfordringer gennem skoledagen, men de er stadig overskuelige. 

Lektiemængden er perfekt. Personligt er jeg rigtig vild med systemet, som blandt andet indeholder en ordning, hvor der mindst går 1 dag før vi skal have det samme fag. Det betyder, at jeg får to dage til at lave mine lektier til et fag. Så kan jeg selv planlægge, hvornår jeg vil lave dem. Jeg kan heldigvis følge med i timerne uden for meget besvær. I matematik timerne sveder jeg dog lidt. Men som de fleste siger, det kommer med tiden.

Socialt går det okay. Vi er 42 elever i min årgang. En stor mængde er portugisere mens restens nationaliteter er spredt ud over verden. Der er kun 13 drenge, hvilket naturligvis skaber en masse drama blandt pigerne. Jeg snakker ikke med så mange af drengene, men et par er jeg da kommet nogenlunde godt ind på. Som en stor forandring, kan jeg fornemme pigerne og drengene er meget adskilt i min årgang. På min gamle skole, Realskolen, var det omvendt og det lå ligesom naturligt, at vi alle var ens. Jeg må lige vende mig til adskillelsen. Pigerne er meget søde. De har taget godt imod mig, og jeg har allerede været til et par fester og været hjemme hos nogen. Jeg vil nødig udnytte mit blogindlæg til at udstille nogen, men jeg oplever en masse bagtaleri i årgangen. Hver pige går nærmest fra bord til bord for at høre det nyeste sladder. Jeg har lovet mig selv ikke at efterfølge deres fodspor, da jeg synes, det er respektløst og unyttigt. Samt bagtaleriet kan man nemt fornemme de mange formede grupper i årgangen. Hver tøs har ligesom deres egne omkreds, hvor de ikke færdes udenfor den. Igen, har jeg valgt ikke at låse mig fast i den teknik, så jeg vandrer lystigt rundt igennem skolen i frikvartererne og snakker med de fleste.

Mor har blandt andet fået en masse spørgsmål om hvordan går med mig og fodbold. Til ”nybegynderne”, så har jeg en stor passion for fodbold og har efterhånden dyrket sporten i 3 år. Jeg fortsætter hernede med at spille, dog har heden skåret ned for noget ekstra træning i baggården til huset, hvor vi bor. Jeg mener, at Mor har nævnt ”Soccer Tryouts” som fandt sted i midten af August. Det er 100% sikkert, at man kommer på et hold, de er der bare for at afgøre hvilket; Junior Varsity eller Varsity. Varsity er for de erfarne, hvor Junior Varsity (JV) er for de ikke-så-øvede. Normalt består Varsity af High Schoolere. De er trods alt de største og kraftigste. Men heldigvis gik mine tryouts overraskende godt, så jeg endte med at få en plads på Varsity med min veninde Alexia. Jeg er den yngste, hvilket de fleste nægter at tro, da jeg bliver sammenlignet med Empire State Building. Træningen er hård, både mentalt og fysisk. Mange af de store har lidt for store krav, og det hjælper ikke ligefrem jeg er ny og ikke kender nogen. Fysisk er træningen den samme som hjemme i Vonsild, hvor jeg plejede at spille. Solen gør det bare sådan cirka 5 gange mere udmattende. 

 

 Så ja. Det var min lille update. Hvis I har ydre spørgsmål, må I med glæde spørge løs.

Forresten, i morgen smutter jeg til Syd Afrika for 3. gang. Dog ikke med Mor og Far denne gang. Skolen har indført en uge for hver årgang i Middle School og High School til at tage et sted hen i Afrika med årgangen. Min skal til Induna Adventures. Der er en slags aktivitetspark omringet af floder og natur. Vi skal bo i telte og dyrke alle mulige slags aktiviteter om dagen. Det kan være Zip-lining til Paint-ball til White Water Rafting. Jeg er meget nervøs for hvordan det kommer til at gå, men jeg glæder mig også til det. Jeg er sikker på det bliver en uforglemmelig oplevelse, som kommer til at bringe en masse minder senere hen. Jeg lover, at skrive et indlæg om turen i den opkommende weekend.

Love og alt det der,

Stella ((((:

Relaterede indlæg om Stellas fodbold, skoledag og skolen.