|
Så er vi klar til safari i åben vogn og med guide, der samtidig var vores chauffør.
Reelt set hedder det ikke safari men game drive, sådan en tur i Kruger.
|
Kruger Nationalpark er med sine 21.000 km den største nationalpark i Sydafrika. Det svarer til det halve af Danmark. Den strækker sig fra grænsen til Zimbabwe og 350 km mod syd og langs grænsen til Mozambique og op til 60 km mod vest. Parken bliver hele tiden større, idet nye farme inddrages og den udvides mod nord, hvor dyrene frit kan gå over grænsen.
Den åbnede i 1898 med det formål at beskytte dyrene mod ukontrolleret jagt. Ingen tvivl om, at her var vi på dyrenes jord, ejendom - på naturens betingelser. Lige modsat følelsen, når man er i zoologisk have. Og det var nok den følelse der fyldte mest gennem hele dagen fra solopgang til solnedgang, mens vi kørte rundt i jeep'en i den varierende natur. Var til dyr, så kan man kun sidde og begejstres i en åben jeep under sådan en game drive. Vi fik lov til at se en lille del af dyrenes verden - blandet andet fik vi - næsten - set alle fem af The Big Five. Hvad vi ellers så af dyr, kan du se i næste indlæg
her.
|
Bøffel - tjek. Flere bøfler.
Især Jens var fascineret af bøflerne. |
|
Løve - tjek.
Dette var mormors største minde fra turen. Den lå egentlig og sov og havde gjort det længe, fik vi fortalt, men mens vi var der, rejste den sig, rystede lige manken og så sig nysgerrigt omkring. Godmorgen hr. løve! |
|
Elefanter - tjek. Mange elefanter.
Vi fik fortalt, at når en elefant er cirka midt i 40'erne, så forlader den de andre for at gå for sig selv resten af livet, hvilket kan være op til 35 år. Her går han så alene og forsøger så godt han kan at spise, mens han med årerne mister tænderne og faktisk ender med at dø af sult. En ualmindelig sørgelig historie, synes min far. |
|
Næsehorn - tjek. Så vi et par stykker af.
Sidst men ikke mindst dette utroligt, flotte og gigantiske næsehorn, der som løven valgte at rejse sig fra vandet, da vi holdt stille og kiggede. Dét var et af mine øjeblikke under safarien. Tjek lige den bagdel ;)
Jep, I know, vi mangler leoparden, som vi desværre ikke så.
Vi har set den i Sri Lanka, men mormor og morfar har til gode at se den. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar