|
Bag disse porte mellem to restauranter ligger for enden af en lang indkørsel et lille rum, der rummer Mozkitos varer. |
Ligesom i Sri Lanka og Bangladesh gemmer der sig i Maputos gader nogle forretninger, man bliver nødt til at få fortalt eksisterer, ellers ville man aldrig finde dem. Det gælder for eksempel butikken Mozkito. Jeg fik en taske derfra i værtindegave og fandt dem på Facebook. Det smarte er jo, at de kan være synlige på Facebook. Se selv
her.
|
Forkortelsen for Mozambique er Moz. Her sat sammen med en forenkling af ordet mosquitos (myg).
Herligt navn, synes jeg. Selv om de små sataner i øjeblikket spreder malaria her i byen hurtigere end godt er. |
|
Så fint ser der ud inden for i det lille rum. Farverige tasker syet af flotte capulana-stoffer.
Modsat Sri Lanka og Bangladesh, får man ikke noget foræret her. Priserne er over 100 kr stykket. Men det er også flot håndværk.
Og modsat Sri Lanka og Bangladesh går pengene ikke til nogen damer ude på landet eller et sundhedscenter eller andet.
De ryger lige i lommen på designeren. Jeg kan så håbe på, at designeren har en masse lokale ansat. |
|
Dagens køb: Et indkøbsnet, så jeg ikke har dårlig samvittighed over alle de plastikposer jeg får i supermarkederne. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar