torsdag den 1. maj 2014

En rørende oplevelse

Sarina har skrevet en stil om én hændelse, der har haft afgørende betydning for hende.
Håndskriften afslører, at hun har fået 100 - ud af 100 point (et eller andet underligt karaktersystem de holder sig).

Jens og jeg har haft en - uventet - rørende oplevelse i dag. Sådan en helt inde i hjertet oplevelse.

For et stykke tid siden fik Sarina til opgave at skrive om én hændelse, der har haft afgørende betydning for hende. Hun valgte at skrive om den fredag morgen, hvor vi fortalte hende, at vi skulle flytte til Sri Lanka og bo. Om hvordan vi flyttede videre, og om hvordan det har ført til, at hun i dag sidder i Houston.

Vi har udsat Sarina og Stella for flytning mellem lande og kontinenter, uden at det var nødvendigt. Vi har undervejs oplevet tårer trille ned ad kinderne på både Sarina og Stella, fordi de savnede familie og venner, fordi de ikke kunne overskue de kulturelle og faglige krav, der blev stillet til dem - og senere fordi vi rev dem ud af det nye miljø, de nu lige trivedes så godt i (!).
Glemmer aldrig da jeg måtte hente Stella ved bussen i Dhaka, efter hendes sidste skoledag. Hun var fuldstændig opløst i gråd over ikke at skulle på American International School i Dhaka mere. Hende som ellers godt tre år tidligere - den samme berømte fredag som Sarina henviser til i sin stil - med tårerne løbende ned ad kinderne fortalte sine klassekammerater og bedste veninder i Dalby Skole, at hun skulle flytte til Sri Lanka. Eller da hun i Sri Lanka i pyjamas løb efter bilen, hvor mormor og morfar sad og var på vej til lufthavnen. Vi troede alle, at hun sov, og pludselig kom hun løbende 9 år gammel i fuld fart og rev døren op og kastede sig grædende i skødet på mormor og morfar og sagde, at de ikke måtte flyve hjem.
Før jeg går helt i selvsving, så prøver jeg vist bare at sige, at der har været mange gange, hvor vi som forældre har tænkt, at det var nogle unødvendige følelsesmæssige rutscheture, vi udsatte vores børn for.

Så sidder vi her i dag og læser om Sarinas syn på sagen. Som regel ender vores børn jo med at være ganske tilfredse med, hvad vi byder dem gennem livet, men hendes egne ord om, hvad det har gjort ved hende; gjort hende til den hun er i dag - var rørende for os forældre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar