Ø-weekend på Inhaca

Santa Maria reef på Inhaca

Det er søndag aften, og jeg sidder her med øjne der klør af både træthed og saltvand. Vi har holdt weekend på en ø ved navn Inhaca, 38 km øst for Maputo.

Op til weekenden snakkede vi om, hvad vi skulle lave. Kruger Nationalpark var oppe at vende, men som Stella sagde: "Jeg har ikke brug for at se de samme dyr igen", og jeg nævnte, at jeg havde brug for en snorkle/strandtur. Den var Stella med på. Jens syntes ikke rigtigt, at han havde lyst til at køre de forholdsvist mange timer i bil for at komme til stranden, så det hele endte op med, at Jens sagde, at han ville gå i tænkeboks og finde nogle muligheder. Handlingens mand som han er, bookede han en overnatning på et hotel Pestana Inhaca Lodge. Vi havde optjent en gratis overnatning hos Hotels.com, så det passede fint. Der var bare lige en forudsætning for den non-refundable booking: færgebilletter. Fredag aften drønede Jens ned til færgelejet og sørme om det ikke efter længere tids søgen, spørgen og ringen rundt lykkedes ham at booke tre billetter på en privatfærge til Inhaca. Well done, Jens B. 

Så tidligt lørdag morgen var det af sted til færgen med hver en taske med badetøj. Selv om Mozambique igen bød på primitive forhold, og at hotellets fire stjerner må være givet tilbage i 1970'erne, så endte vi alligevel med at have en oplevelsesrig og dejlig weekend med sol, strand og snorkling. Nogen gange tænker jeg, at det er en ulempe, at vi har boet i Asien før Afrika. Asien kan bare det der med at tilbyde resorts med luksus. Det har vi ikke oplevet Mozambique tilbyde endnu. Det findes et godt stykke nordpå i Mozambique på øen Bazaruto til en 400-500$ pr nat pr person. Der har vi så ikke været. 

Eneste malurt var, at jeg fik stjålet penge fra min pung i min taske, som var på hotelværelset, mens vi var på restaurant. Jo, og så fik jeg cirka 50 myggestik lørdag aften. Hvor der er frisk havluft og vind, plejer der ellers ikke at være myg, men Inhaca er undtagelsen. Vi fik dog fortalt, at der ikke er malaria på øen, så det vælger jeg at tro på, mens jeg forsøger ikke at kradse i stikkene.

To fiskere på arbejde lørdag morgen.

Færgen kunne ikke sejle os helt ind til øen, så vi måtte skifte til denne båd.

Nummer to båd kunne heller ikke sejle helt ind til øen, så vi måtte smide skoene og ned i vandet.

Ankomst lørdag formiddag i fuld sol og 29 grader til en saltvands pool!

Lørdag gik vi tur ved stranden og slappede af, inden det var tid til Sundowner (=drink) til denne solnedgang.

Senere, på vej hjem fra restauranten, opdagede Stella, at vi havde den flotteste, klareste stjernehimmel over os.
Wauv, den måtte vi lige falde i svime over.

I løbet af eftermiddag fandt vi ud af, at det bedste sted at snorkle lå stik modsat af, hvor vi boede på den 7 gange 12 km store ø. Vi fandt en mand, der kunne køre os og et par, som kendte stedet og som gerne ville med.

Stella klatrer i palmerne. Jeg bliver på jorden og nyder solnedgangen.

Søndag morgen efter en halv times "meget urolig" kørsel på ladet af en firehjulstrækker ad dybe sandveje blev vi sat af i en skov ved en skrænt med besked om, at han ville komme og hente os kl. 13.
Øhhh, okay. Heldigvis fulgtes vi jo med nogle, der kendte stedet, så vi fulgte bare efter.

Vi endte da også nede på en strand - uden noget som helst.
Ingen mennesker, ingen huse, ingen skilte, ingenting andet end strand og hav.
Primitiv luksus!

Op ad dagen kom flere mennesker til, men ikke mange.

Så udforskes der liv i vandet. Pigen vi var sammen med har en drøm om at blive marinebiolog, hvilket fortæller en hel del om hendes interesser, og det kom os til gode. Hun spottede blandt andet en havskildpadde, lokkede fiskene til med knuste kiks og anviste gode steder at snorkle. Hun er 9 år og venter desperat på at blive 10, så hun kan få et dykker certifikat.

Det blev allerede dybt to til tre meter ude i vandet. Syret.

Stella ved at få snorkeludstyret på.

Store og små fisk opleves - og som noget nyt; nogle nærmest transparente fisk.
Spørg mig ikke hvad de forskellige fisk hedder.

Vi så også en delfin, da vi sejlede til øen.

Så er der afhentning. En halv times heftig sandkørsel kræver en god ryg og ingen tendens til køresyge. 

Ingen afgang med færgen havde vi fornøjelsen af, at disse kvinder optrådte med sang og dans.

Maputo i sigte - under solnedgangen.