Typisk mozambikansk (afrikansk) pynt af ståltråd og perler - fotograferet på vores balkon. |
Kære alle trofaste læsere
Tal til forskudsopgørelsen 2014 er indberettet, og næste års budget er sat ind i Excel. To ting der hos familien Bastrup er lig med nytår. Nogle ting gentager sig, uanset hvor i verden vi befinder os.
I går (den 30. december) oplevede vi en sjov lille detalje i kulturen her. Den mozambikanske regering valgte at offentliggøre i radioen, at den 31. december ikke var en helligdag, men at det var den 2. og 3. januar til gengæld. De officielle udmeldinger sagde ellers, at den 31. og 1. var helligdage, men det lavede de så lige om. Heldigvis er Berta en fleksibel dame, så vi aftalte, at hun har fri i dag men kommer på fredag. Og så må vi håbe på, at forretningerne har åbent op til weekenden, selv om de dage nu er blevet helligdage. You never know.
Jens er på arbejde, og Stella sover. Ellers skal vi i dag hygge, motionere og lave god mad og bare være os tre. Vi har en Skype aftale med Sarina i eftermiddag, og så må vi se, om vi også har mulighed for at streame dronningen senere. Fyrværkeri har vi ikke købt noget af. Jeg har faktisk slet ikke set noget i forretningerne. Hvad der sker til midnat afventer vi med spænding. "Vores tanker går til" vores gode og gamle venner i Nyborg, som vi plejer at fejre nytår med under stor festivitas. Vi vender frygteligt tilbage!
Tusind tak til jer alle for at I følger med i vores liv, og for at I responderer så flittigt til mig i mails og over Facebook. Med bloggen håber vi dels, at I får et indblik i vores oplevelser og tanker om den sydafrikanske del af kontinentet, og dels at vi bevarer vores kontakt med jer hver især.
Hilsen Stella, Jens og Mia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar