Varer Mozambique har at byde på

Hvad får egentlig Mozambiques økonomi til at køre rundt?

At landet har mangoer og papayaer kan konstateres alene ud fra træerne her i bymidten. Når vi kører lidt uden for Maputo sælges der cashewnødder og frugter. Til Jens' store fryd er Mozambique en af verdens hovedproducenter af cashewnødder. En last han fik hos en anden af hovedproducenterne af cashewnødder: Sri Lanka.

Af andre vigtige eksportvarer skal nævnes kul, sukker, bomuld, tun og rejer. Rejer er trods svag nedgang stadigvæk et af landets vigtigste eksportvarer.

Mozambique er cirka 2000 km langt og cirka 19 gange større end Danmark. Jeg befinder mig i det sydøstlige hjørne, så nord for mig finder flere slags produktion sted.

Store dele af landets jordbund er ikke specielt frugtbart. Faktisk er det kun 4% af arealet, der dyrkes, svarende til Danmarks landbrugsareal, men langt mere kunne dyrkes. Hertil kommer mange mio. ha savanne. Landets vigtigste afgrøder er majs, kassava (en rodplante) og jordnødder. For nylig hørte jeg, at de i nord var begyndt at benytte kassava til ølbrygning, og endda med stor succes.

Industrien har oplevet en rutschetur mellem storhedstid og krisetider. International støtte har betydet, at flere større industriprojekter har kunne gennemføres, bl.a. bygningen af aluminiumssmelteværket Mozal, som ligger lige uden for Maputo. Dog er disse industriprojekter sket uden det store hensyn til miljøet, og netop pga kloaksystemet og nogle fabrikkers spildevandsudledninger anbefales det ikke at bade her i byen. Hm!

Landets fremtid ligger tilsyneladende i minedrift samt olie/gasudvinding. De samlede potentialer for minedrift er endnu ukendte, men de første olie- og naturgasfelter er fundet, og udnyttelsen af et gasfelt er indledt i nord. Man har også fundet verdens største forekomst af det sjældne metal tantal, som bruges i elektronikindustrien. Olie og gasforekomsterne er endnu ikke udnyttet i væsentlig grad, men mange er interesserede i det - bl.a. det amerikanske olie- og gasfirma Anadarko.

Helt konkret mærker jeg denne udvikling ved, at en del af de kvinder jeg dyrker sport med og ser er gift med mænd, der arbejder for Anadarko, der for øvrigt har hovedsæde i Houston (hvor Sarina bor). Og så mærkede vi det i foråret, hvor Jens ledte efter hus til os. Han fandt hurtigt ud af, at huslejepriserne var steget gevaldig, bl.a. fordi at de her oliefirmaer har nogle flere penge mellem hænderne at lege med, når de skal bosætte sig, og fordi at det betyder flere expats til byen lig med større efterspørgsel efter boliger.

Een ting ødelægger situationen for Mozambique: At landets infrastruktur er så ringe. 

Selv om Mozambique har betydelige naturresurser i form af landbrugsjord, skove, mineraler og fiskerige kystfarvande, så hæmmer den begrænsede infrastruktur udnyttelsen. Landet har kun få jernbaner og veje, og mange af disse orienterer sig mod nabolandene. Det er også det dårlige vejnet, der gør det umuligt at udnytte landets store arealer af skov og tilhørende resurser. 

Mange veje blev ødelagt under borgerkrigen. Der er iværksat en omfattende genopbygning af vejnettet, som er støttet af flere udenlandske, især kinesiske donorer. Problemet den dag i dag er, at vejene ikke bruges, da der er regelmæssige angreb på civil transport. Det betyder selvfølgelig, at varer fra nord har svært ved at komme frem til Maputo her i syd. Så sent som i går sukkede min kære "myggenetveninde" over, at hendes træ, som hun bruger som ramme for myggenettene, ikke kan komme herned nordfra.

Det blev måske nok en længere - og uinteressant - smøre for jer, der ikke bor her. Men for mig giver det utroligt meget mening at kende til disse ting, så jeg kan relatere det til, hvad jeg selv ser og oplever. Hvis jeg kort skal konkludere noget på ovenstående så må det - igen - blive, at Mozambique er et land med en frygtelig masse uudnyttede resurser, og med de sidste måneders politiske spændinger og åben kamp, så ser det ikke ud til bedring af situationen.