I anledning af Anti-korruptionsdagen

I anledning af Anti-korruptionsdagen - i dag den 9. december - vil jeg skrive et indlæg om, hvordan jeg oplever korruption her i Maputo.

I pressen og på Facebook cirkulerer i øjeblikket en status over, hvilke lande der er korrupte og i hvilken grad. Ikke overraskende placerer Maputo sig i den røde yderende af skalaen - enden for meget korrupt. Der findes mørkerøde lande i Afrika.

Men hvordan fungerer korruption i praksis? Som regel kender vi det fra de små målestok, hvor man med lidt lokal valuta kan købe sig til at komme forrest i køen (det sker fx ved grænsen til Sydafrika), men lad mig give nogle eksempler på korruption, når det er værst.

Nogle af de kidnapninger, som har rystet Mozambiques byer i de sidste par år, har været planlagt inde fra landets fængsel med den højeste sikkerhed. Planlagt af ingen ringere end byens "police command"og af tre indsatte mænd, der i 2000 dræbte en journalist. Den ene var for øvrigt bankdirektør. Her skal man lige huske, at før man gennemfører en kidnapning, så skal man jo ligesom vide sig sikker på, at den man kidnapper har penge. Typisk beder de om 1 mio dollars. Så der har sandsynligvis fundet en masse bestikkelser sted inden for bankansatte og andre embedsmænd med formål om at få adgang til personlige oplysninger om borgere.

Til trods for fængslets regler om ikke at måtte kommunikere med omverdenen, har de tre mænd haft adgang til og flittigt benyttet mobiltelefoner - til at planlægge forbrydelser. To af dem blev tidligere på året frigivet, kun halvvejs gennem afsoningen af deres straf, pga. "god opførsel" og uden at have betalt en krone af de penge, som de ifølge Maputo By Domstol, skal betale til den dræbte journalists børn.
Den tredje mand forblev bag tremmer og skulle have været for retten, anklaget for flere kidnapninger, men en af Maputos dommere fjernede hans navn fra listen, så han kom aldrig for retten.

Seks mænd var i september anklaget for kidnapning i Maputo By Domstol. Tre af dem var politibetjente, som havde brugt deres tjenestevåben til at bortføre borgere. Måske skal jeg lige fortælle, at en politibetjent her har en utrolig ringe løn på cirka 3.800 Mt, hvilket svarer til 750 kr om måneden. De fleste vagter har til sammenligning en løn på 5000 Mt om måneden.

Der har også været situationer, hvor de kidnappedes pårørende har kontaktet politiet for hjælp - og pudsigt nok, så vidste kidnapperne det kort tid efter.

I løbet af de sidste seks år er der indberettet 3775 korruptionssager, men kun 364 af disse er gået videre til en retssag.

Jeg kan blive ved. Som jeg indledte med at sige, så er korruption mange ting, men én ting er sikkert; når dem der sidder på sikkerheden (politiet) og den dømmende magt (dommerne) misbruger sine embeder/stillinger, så er der laaaang vej til demokrati og sikkerhed. Det er svært for de demokratiske lande at stille meget op, netop fordi det er så korrupt og uigennemskueligt, hvem der gør hvad forkert.

Situationen er dog ikke helt håbløs, byen har her i efteråret lånt embedsmænd fra bl.a. europæiske lande til at hjælpe med opklaringen af kidnapningerne, og noget tyder da på, at det gør en forskel, for ellers ville det vist ikke have været muligt at læse om alle disse ting på nettet. Flere af byens højtstående udtaler også, at der skal ske en udrensning, så landet kan komme korruptionen til livs. Lad os håbe på, at vi kan stole på dem og på, at de handler derefter.