Jens: The Indian Ocean, that's for sure my kind of ocean

Praia de Peixes pool - et dejligt sted at være.

The Indian Ocean, that's for sure my kind of ocean.
Sådan udbrød Jens opstemt, da han kom op fra vandet ved Macaneta strand. Heftige bølger og dejligt varmt vand, som vi kender det fra Sri Lanka.

Søndagens vejrudsigt bød på endnu en varm sommerdag, så vi valgte at køre en time nordpå, tage en ganske kort færgetur over Komati River, for at køre 10 km ud til stranden. Macaneta strand er nok den tætteste strand på Maputo - hvor man kan bade.

Når vi tager på sådanne ture oplever vi altid en masse. Lige fra veje, der ikke er der, eller er der. Alle de mennesker som bor alle mulige og umulige steder ude på landet. I går var det også en oplevelse at se færgen blive fyldt op med mennesker og biler. Nu skriver jeg godt nok færge, men det var snarere en lille, flydende betonklods med en landgangsbro. Trods størrelsen kunne den bære 5-7 biler, der blev parkeret meget tæt og halvt ude i vandet - og så lige en masse mennesker til fods.
Sikkerheden er ikke-eksisterende og for nogle måneder siden gik det da også galt, da håndbremsen ikke var trukket i den ene af bilerne, der så skubbede andre biler og sig selv i vandet. Desværre med mennesker inde i bilerne, så et par stykker druknede.

Vi valgte at lade bilen stå ved færgelejet og gå om bord på "betonflyderen". Vi havde lavet en aftale med ejeren af en af strandområdets lodge-ejere (a la Bed&Breakfast ejere). Hans chauffør kom og hentede os, og kørte os til lodgen. Da vi skulle hjem sidst på eftermiddagen fandt vi ud af, at det var en rigtig god ide ikke at have bil med, for der holdt 25-30 biler i kø ved færgen. Ventede på at komme med færgen over.

Ikke mange andre generede os på stranden.

View to the Indian Ocean. Gotta love that view, sound and smell.

Praia de Peixe, et afslappet og hyggeligt sted.
Poolen blev faktisk flittigt brugt, selv om havet lå 500 meter fra stedet.

Mens de to andre tog sig en lur, snuppede jeg mig lige en dobbelt Amarula.
Min nye favoritdrink. Det er Sydafrikas svar på Baileys, bare ikke så sød.

Så skal vi retur til færgen. 10 km på bumpet "vej" stod vi bag på ladet.
Noget Stella længe havde ønsket sig at prøve.
Ikke et ord om sikkerhed her.