White water rafting

Her vidste vi ikke, hvad der ventede os ;-)

Da jeg ankommer til Induna Adventures. Live the Life! bider jeg straks mærke i, at op til flere ansatte havde brækket en eller anden legemesdel. En af de ansatte havde oven i købet forstuvet den ene arm og brækket den anden. Meget betryggende at observere, når man står for at skulle kaste sig ud i en aktivitet, men ikke rigtig aner hvad fører med sig. Vi alle tre tidligere prøvet white water rafting i Sri Lanka (læs evt. her), men det her var af en noget højere sværhedsgrad.

Lørdag morgen kørte vi godt en time nord på til Hazyview, hvor Induna Adventures holder til. Et eventfirma der tilbyder alle mulige aktiviteter fra ridning, motorcrosskørsel, bjergvandring m.v. Her havde vi tilmeldt os white water rafting. Stella ville helst have være tilmeldt geckoing, hvor man sejler i hver sin badering og... og... og lige tager et par spring på 3 og 9 meter langs nogle vandfald! Stella har gjort det i oktober, hvor hun var af sted med sin årgang. Læs evt. Stellas indlæg her. Det er sommer og regntid i øjeblikket, så vandstanden er for høj til geckoing, så det blev til white water rafting.

Der gives instrukser. Hvad hvis man falder ud af båden? Hvad hvis man kommer under båden?
På det her tidspunkt troede jeg da ikke, at nogen af de oplysninger skulle blive relevante at huske.
Men det gjorde de.

Kun to mand i hver båd. Jens og Stella sammen, og mig sammen med instruktøren.

Glæde over at første mindre vandfald er vel overstået.

Med instruktøren som partner havde jeg det nemt. Jeg skulle bare følge hans instrukser.

Det forsøgte jeg så at gøre.

Pause efter godt 3 km. 

Stella og Jens prøvede body rafting

Her er det Stella, der tager vandfaldet på numsen.

Jens forsøger sig anden gang med hovedet først.

Turen sluttede af med et længere vandfald. Her blev bådene beordret til at sejle igennem én og én. En guide styrede rækkefølgen. Her kæntrede stort set de fleste både, og der blev brug for livredderlinen op til flere gange samt nogle redninger fra guiderne. Det lyder så dramatisk, og når jeg tænker over det, så var det det faktisk også. Store, stærke, unge fyre måtte én efter én overgive sig til strømmen og række ud efter livredderlinen, mens deres båd og årer fortsatte og blev samlet op længere nede af floden. Strømmen var stærk, og når man kæntrede, røg men ned med strømmen og kunne ikke få fodfæste blandt andet pga af glatte og store sten. Det gjaldt om ikke at gå i panik. De selv samme fyre havde ellers lagt ud med at hoppe fra båd til båd og underholde med deres mod. 

På et tidspunkt efter et styrt og en længere tur under vandet "landede" den ene af fyrene oppe på en sten - siddende. Og der blev han simpelthen siddende. Vi prøvede at råbe ham op og spørge, om han var okay, om han havde slået sig, om vi skulle sejle ud til ham eller... Efter et lille stykke tid gav har thumbs-up-tegnet, og vi fik et lille forsigtigt smil. Til sidst hoppede han dog frivilligt tilbage i vandet og lod sig glide ned til det stille vand, hvor han kunne kravle op.
Vi kæntrede ikke, men vi fik alle en oplevelse for livet. 

Omringet af flot, flot natur, som der var tid til at nyde ind imellem forhindringerne.

Glæde og lettelse efter et af de større udfordringer.
Jævnfør firmaets motto: Live the Life!!!