|
Over Jens' hoved kan I sikkert se noget røg-agtigt. Det er vanddamp, som I kender det fra Bilkas grøntsagsafdeling.
Det køler ret effektivt.
Måske holdbarheden og friskheden på Jens forlænges. |
Vi får rigtig dejlig mad rundt omkring på Maputos restauranter. Især god sea food. Italiensk mad kan man selvfølgelig også finde - også af den gode slags, men gode pizza'er har vi ikke kunnet finde. Indtil i dag. På restaurant Mundos, der konstant viser sport på deres mange fladskærme. Dér fandt vi pizza'er efter vores smag. Jens fik en pizza med kødskiver fra en springbok = en antilope-gazelle, frisk rucola og friskrevet parmesan. En sikker vinder. Min var med gorgonzola, figner og frisk rucola. Den tabte terræn, fordi der kun var 3 halve figner på, og der skal ikke være flere, sagde tjeneren.
|
Mundos har også takeaway, så jeg spurgte efter deres kort med telefonnummer.
Den her lap papir var, hvad jeg fik. ???, sagde mit ansigt bare til tjeneren. Han viste mig, at M = 6, U = 8 etc. og med 844 foran ringer jeg til dem. Sådan har jeg aldrig fået den før. Tjekket! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar