Mozambiques fremtid

Til møde på den danske ambassade under overskriften:
Debat om Mozambiques fremtid.

Advarsel. Dette indlæg handler en del om Mozambiques indenrigspolitik og hvad jeg tænker om den.

Fredag eftermiddag deltog Jens og jeg og cirka 30 andre danskere i et debatmøde om Mozambiques fremtid på den danske ambassade. Den danske ambassadør og en repræsentant fra Ibis holdt hver sit oplæg, hvorefter der blev drøftet, hvad Danmark allerede gør, og hvad der bør satses endnu mere på. For mig, der har boet her så kort tid, og som kun registrerer, hvad der sker på overfladen, var det interessant at få serveret nogle facts og dykke ned under disse tal og røre ved nogle af årsagerne.

Hvad ligger til grund for den "ikke udbrudte" krig mellem Renamo (oppositionen) og Frelimo (regeringen)? Og hvad er det for mekanismer der ligger bag MDMs politiske fremgang? Hvad betyder alt det her for valget til oktober? Vil landet få et egentlig demokrati med en flertalsregering?
Personligt synes jeg, at det er uklart, hvad de enkelte partier vil. Jeg kan sagtens læse mig til, hvad de IKKE vil, men hvilke visioner har de hver især på landets vegne, og hvilke indsatsområder vil de følgeligt satse på, hvis de bliver valgt?

Bliver udnyttelsen af landets naturressourcer (kul, gas, guld og diamanter) til en berigelse eller forbandelse for landet? For andre afrikanske lande har det været en forbandelse.

Mozambique ligger blandt de øverste på top 10 af vækstøkonomier, endda på verdensplan, MEN det er en meget ulige vækst, der kun i begrænset omfang kommer de fattige i landet til gode. For pokker altså! (jeg kunne skrive ord, der var meget værre, når vi kommer ind på dette emne).

Og så er der hele virusen i det mozambikanske samfund: Korruption. Et politisk afhængigt retsvæsen. Nogle politisk dikterede fagforeninger. Sammenblandingen af parti og stat etc. Som i Bangladesh mangler Mozambique hele tredelingen af magten: den udøvende (kongehuset, statsministeren, regeringen, den offentlige forvaltning), den lovgivende (i DK er det Folketinget) og den dømmende (domstolene). Ifølge Montesquieu skal der være adskillelse mellem disse magtinstanser for at sikre demokrati og orden i samfundet. Hernede er det hele én stor magtfuld og korrupt familie.

Undskyld, at jeg sådan lader mig rive med og glemmer, at det nok slet ikke er derfor, at du har klikket ind på min blog. På den anden side, så er det her en væsentlig del af det at leve her, og jeg er så heldig at opleve forskellige måder at et samfund kan være skruet sammen på. Desuden er det interessant at se, hvad mine og dine skattekroner bliver brugt til på danske ambassader rundt omkring i verden.