|
Romeo & Julie |
Stella og hendes årgang (8) har i en rum tid i engelskundervisningen studeret Shakespeare. Både Stella og Sarina har tidligere haft om den kære poet, digter, forfatter, så jeg må udlede, at han kunne noget. Sarina har bl.a lært mig, at han har opfundet utroligt mange ord. Altså ord vi bruger løs af i dag. Jeg har i vores bogklub i Kolding læst en tragedie og en komedie, og vi analyserede alt hvad vi kunne og fandt faktisk herren ret morsom og dygtig. Tragedien Romeo og Julie vil også til stadighed med dens fokus på ung og ulykkelig kærlighed være aktuel. Så alt i alt masser af grunde til at lære Shakespeare nærmere at kende.
Torsdag aften - en varm sommeraften med næsten fuldmåne - tog Jens og jeg til "Elizabethan" på skolen, hvor 8. og 9. årgang havde forvandlet dele af skolens areal til Shakespeares tidsalder. Musikken fra dengang spillede i baggrunden, de studerende var alle klædt ud som dengang, og komedier og tragedier blev opført af de unge selv. Jeg vil ikke sige, at jeg blev så meget klogere på den kære forfatter, men det var fornøjeligt at se de unges entusiasme omkring skuespillene - og de gjorde ham faktisk ret cool.
|
Dans fra Shakespeares tid. |
|
Stella danser. |
|
Musik fra Shakespeares tid. Spillet af forældre. |
|
Musikholdet spiller klassisk musik. |
|
Her venter Stella og de andre på at komme på scenen. |
|
Shakespeare bliver rappet. Brush-up Shakespeare. |
|
Slåskampe som i Shakespeares stykker. |
|
En smuk solo til datidens musik. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar