|
Dygtig afrikansk sangerinde og orkester
Timbila Muzimba Performance |
Og det var en fed, fredag aften fuld af rytmer - god oplevelse - og lige hvad jeg havde håbet på. Lun aften - lidt blæst (hvilket er godt, for så er der ikke så mange myg), sort nat - kun oplyst af projektorernes lys på dansere og sangere, der med afrikanske rytmer gav os alt fra kærlighed til krig. Wauv! Se også video
her.
AISM havde inviteret til større festivitas. En kombineret åbningsfest og fundraising for skolens nye projekt: OpenDoors Scholarship Program. Et projekt, hvor skolen finansierer to mozambikaneres skolegange fra 10.-12. klasse, svarende til det danske gymnasium. Projektet har været undervejs i fire år og der findes tilsvarende på andre internationale skoler i Afrika.
Projektets navn: OpenDoors skal bogstavelig talt betyde, at de internationale skoler skal integreres bedre med lokalsamfundet og landet. Lige nu er der udvælgelse af den dreng og pige, som skal have skolestipendiet. Der er 12 tilbage.
Festen i går aftes var altså primært for at rejse penge til de to studerende. Der var entre, køb af drikkevarer, mulighed for at donere etc. De optrædende var lutter lokale sangere, bands og dansere, og vi fik oplevet alt fra tango til traditionel afrikansk krigsdans.
|
Dejligt mange fremmødte. |
|
Af en højgravid sanger at være dansede hun noget livligt rundt. |
|
De her dansere kom snigende fra alle hjørner og indtog scenen med et brag.
Xigubo warrior. Wuchene Association. |
|
De indtog scenen med høj musik og heftige bevægelser.
Se video her. |
|
Der var også kvindelige krigere. |
|
Og flotte overkroppe! |
|
Efter krig kom kærlighed.
Marrabenta. Escola Nacional de Danca. |
|
Efter kærlighed kom total rytme, hvor de her pigers numser vrikkede i takt til den hurtige musik.
Zorre. Escola Nacional de Danca. |
|
Salsa og tango ved Frias Fumo. |
|
Belly, Veil and Fire dance.
Isis dance school. |
|
Et kendt lokalt band: Ghorwane, som vi ikke kendte. Total rytme. |
|
De indbetalte donationer læses op. |
|
Lindy Hop viser moderne dans.
Gruppen er for øvrigt på vej til New York og optræde, hvilket må være så stort for danserne. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar