mandag den 10. februar 2014

Så er min julegave på plads



Så fik Tinashe færdigproduceret min julegave fra min mor og far: The Big Five i ståltråd og perler - og i naturtro størrelser i forhold til hinanden. Jeg bestilte gaven, da jeg var i en kunsthåndværkerbutik tæt på Kruger Nationalpark. For et halvt år siden ville jeg overhovedet ikke have så meget som skelet til disse "barnlige" figurer i ståltråd og perler, men når man er her, så er det ligesom træ og de materialer, der dominerer, og ideen med at de lokale kunsthåndværkere illustrerer sin verden i de farverige perler, kan jeg godt lide. Så derfor tog jeg min mor med ind i butikken og bestilte på stedet The Big Five, som de for øvrigt aldrig havde haft en bestilling på før - og kunstneren havde aldrig lavet leoparden. Nu står de så her på reolen og pynter. Nedenfor et nærbillede af næsehornet, hvis størrelse jeg blev fascineret af i virkeligheden.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar