Turisttur i "old Maputo"

I dag, søndag, besluttede vi at følge Lonely Planets "Walking Tour" i Maputos gamle bykerne. En både opløftende og deprimerende oplevelse.

Turen begyndte ved byens banegård, der af Newsweek er kåret til en ud af ti af verdens smukkeste "trainstations". Den er helt sikkert imponerende, og man fornemmer historien fra årtierne efter 1910, hvor den bygget. Meeeen som så mange af de andre bygninger i byen er den ikke vedligeholdt. 

Stella og Mia foran Maputos banegård.

Pladsen foran banegården. Her fornemmer man de russisk inspirerede bygninger.

ALT kan bæres på hovedet af afrikanske kvinder. Forskellen fra det billede de fleste af os går med og til virkeligheden er, at de i dag sms'er imens. Respekt! PS. Det har jeg desværre ikke et billede af.

Maputo har flere mad-markeder. Her et af dem.

Super flot Hugo Boss forretning og bygning på den ene side af gaden...

... og trist bygning på den anden side af gaden.

Sjov detalje i et parkeringshus. 

Noget belærende figur de har valgt at stille op foran rådhuset.  Jeg fik ikke lige fat i, hvem han er.

En tur i byens botaniske have afslørede seks ganske udmærkede tennisbaner.

Alt i alt en fin gåtur, der åbnede vores øjne for byens historie og storhedstid. Men også for alt det uudnyttede potentiale, der ligger i Maputo. Fantastiske strande, som ikke udnyttes pga forurening og affald. En bymidte uden planlægning i fortiden og tilsyneladende heller ikke i fremtiden. Personligt er jeg ret forarget over, at byens regeringsbygning, ministerier og andre offentlige bygninger ligger lige ned til vandet - på de bedste og dyreste adresser med de flotteste udsigter. Hvordan pokker skal det gavne byen? Nå, jeg har været her en uge, så det får jeg nok ikke sådan bare lavet om.