onsdag den 14. august 2013

Turisttur i parken

I forbindelse med overvejelserne om at flytte hertil  tog jeg kontakt til den danske ambassade i byen og bad om kontakt til en familie med børn på vores børns alder, i håb om at få nogle svar på, hvordan det er at være teenager i byen og på skolen. En af de ansatte på ambassaden fandt en familie, hvis mor jeg jævnligt har været i kontakt med om alt muligt fx hvor vi skulle satse på at bo i byen. I dag skulle jeg spise frokost med hende og takke hende. Efter frokost tog vi en tur i parken til "Arts & Crafts Marked" - med andre ord et marked med salg af afrikansk håndarbejde. Dog sætter jeg spørgsmålstegn ved håndlavede, men typisk afrikansk er det.
Min ledsagerske udpegede for mig, hvad jeg kan købe mange andre steder i Afrika, og hvad der er decideret mozambikansk.
Til venstre: De her plader med små hverdagsscenarier er mozambianske. De er vel nærmest en slags dukkehuse.
Meget hverdagsagtige - her fødsler!

Tasker og kurve her fra egnen.
Ret hyggeligt og med de "lave" temperaturer omkring de 30 grader om dagen var det en dejlig gå tur. Det føles slet ikke så varmt.
Statuer på størrelse med mig.
Dagens indkøb: En ny taske til senorita Mia.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar