tirsdag den 29. april 2014

Berta is back

Grovboller til Stellas madkasse

Uhm, her dufter af bagværk... her dufter af Berta ;-)
She's back. Med bandage om højre fod.
I dag har hun så bagt grovboller og muesli-banan muffins til Stellas madkasse - og lavet gluerods-omelet til frokost til Jens og jeg. Uhm, godt at have hende tilbage.

Hun har i dag inspiceret "vikarens" arbejde og er ikke tilfreds med husets tilstand. Alle Jens' skjorter er blevet hængt ordentligt i rækkefølge (efter farve og delt i korte og lange ærmer), og hun har bemærket strygemærkerne på nogle af dem. Hun har gået rundt og mumlet noget videre i dag, indtil hun her til sidst sagde højt: I need to clean my house! Og når Berta siger det på denne måde, så er der ikke noget at gøre. Jeg forsøger ellers at få hende til at tage foden op, når hun holder pause, at sende hende tidligere hjem, så hun ikke overanstrenger foden den første dag på arbejde, men... ja, det styrer hun jo først og fremmest selv.

Mad til Stella. Nystrøgne og fint foldede underbukser til Senor Jens og... ingen adgang til køkkenet for Dona Mia. I morgen, når Berta har humpet rundt med kost, spand og klud, så tror jeg, at jeg kan skrive, at vi alle er glade.

Muesli-Banan muffins, sundt og mættende mellemmåltid for både Stella og Jens

Ingen kommentarer:

Send en kommentar