tirsdag den 8. april 2014

Ud at se i Swaziland

Arts & Craftsmarked er der mange af i Swaziland. Som regel er de udendørs.
Her kan man købe masker, trommer, smykker og "andet lokalt skrammel" som Jens siger.
Vi skulle selvfølgelig ud og besigtige Swaziland og finde ud af, hvad landet har at byde på ud over flot natur. Desværre var det gråt og regnfuldt, så det blev meget til udsyn fra bilen.

Et af dagens mål var at finde og studere Maguga Dam. Det lykkedes, og det gjorde i alt fald Stella og jeg en del klogere på denne miljøvenlige udnyttelse af vand og højder til at fremstille strøm i store mængder. Jo, jo, det har sine fordele at være gift med en ingeniør, som heldigvis er klar og pædagogisk i sin formidling. Bagefter fik vi da også lov at shoppe lidt i hovedstaden Mbabane.

Vi købte ikke noget på markedet.
Jens har sat GPS'en til også at vise grusveje, da det jo sker, at vi må benytte disse i Mozambique.
I Swaziland betød dette valg, at vi blev ført den mest mærkelig vej op nordpå.
Vi kom så meget ud på landet, at vi ofte havde denne situation,
hvor vi pænt måtte afvente, at en ko flytter sig fra vejen.
Turist Stella
Lad mig præsentere Maguga Dam, et imponerende strømforsyningsbyggeri indviet i 2003.
Vi så en lille film om byggeriet og blev en del klogere på
denne miljøvenlige udnyttelse af vand og højder til at fremstille strøm.
Den kunstige sø, som giver vandet til anlægget.
Her ses hele dam-projektet med søen i baggrunden.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar