Hjemmesituationen

Mundo's - stedet at se Formel 1 og fodbold - og for øvrigt nyde byens bedste pizzaer.

Der er stadig ingen Berta her i huset. Men det er glædeligt, at det langsomt går fremad med hendes højre fod, som er forstuvet. Hun kommer, når hun engang bliver klar. I mellemtiden har jeg hyret en "freelance-hushjælp"til at komme og gøre rent en gang om ugen. Hun laver ikke mad, så den hænger jeg selv på - desværre. Gid det var omvendt; at hun kunne hyres til at lave mad og bage, mens jeg gjorde rent, men sådan er det ikke.

Ellers begynder vi da så småt at tænke mere og mere på, at vi om to uger skal til Danmark til konfirmation. Da vil det være små 10 måneder siden, vi (Stelle og jeg) sidst var i landet og se vores kære. Wov, så længe har Stella og jeg aldrig været væk fra Danmark - og fra vores kære. Det kan faktisk godt give lidt kriller i maven at tænke på, at vi snart skal kramme de mennesker, som vi jo inderst inde i vores hjerter savner helt vildt, og som vi i dagligdagen hernede lidt med vilje "glemmer" for ikke at dyrke fraværet men i stedet dyrke nuet og de nye omgivelser.

Når vi så kommer retur efter konfirmationen, har vi 20 dage tilbage af vores tid i Afrika... hm, det kan jeg ikke lige tackle hverken i hovedet eller hjertet, men det er sådan det er.