Bjergvandring i Drakensberg

Først gennem skov og så begyndte det ellers langsomt at gå op ad. 

Kl. 9.15 stod vi klar foran receptionen med kamera, vandflaske og travesko. Klar til at bevæge os fra 1500 til 1800 meters højde. I et absolut strålende solskinsvejr. Jeg kan lige så godt afsløre allerede nu, at det var feriens absolutte højdepunkt for os alle tre. Ingen af os har prøvet at vandre i bjerge sådan rigtigt. Jo, måske Jens da han var en lille purk. Men en tre timers tur på cirka 10 km mente vi nok, at vi kunne holde til.

Vores guide hed Wonder Boy. Ja, det hed han altså. Vi fulgtes med blandt andet et par fra Holland. De havde mødt én der hed Welcome, så hvorfor ikke Wonder Boy. Det var for øvrigt et par, der havde taget orlov tre måneder fra hver sit job i Holland for at arbejde fuld tid på et hjem i Sydafrika for HIV-smittede børn. De skulle lige have en uges ferie, inden turen gik hjem til Holland og arbejdet dér. Det er altså friskt, og de var oppe i årerne.

En helt igennem dejlig tur - fysisk tilpas anstrengende - tilpas med temperatur og sol - afvekslende - og med stadigt flottere udsigt jo højere vi kom op. Jeg har aldrig set bjerge som disse. Hverken i Sverige, Østrig, Schweiz eller Italien. Håber du kan få lidt af udsigten fra billederne herunder.

Undervejs var der rig mulighed for at fylde vandflasken op.
I det hele taget var vandet og luften bare så ren her.

Vandfald oplevede vi også på turen.

Er det ikke bare flot?!

Amazing. Stunning. Breathtaking.

Wonder Boy har besteget de fem højeste bjerge i Drankensberg.

Et kamerazoom på vores hotel, Champagne Castle. 

4000 år gamle "Bushman paintings", hvor de forsøgte at fortælle efterkommere,
hvilke dyr de havde jaget.

Wonder Boy fortæller blandt andet, at der levede løver i området for bare 20 år siden.
Men de blev udryddet, for at bjergvandrere og -klatre kunne gå i fred og uden frygt for sit liv.

Bavianer - og deres lort - mødte vi mange af i skoven.
Men de passede sig selv. Heldigvis.