I går, søndag, aftes havde vi en sjælden gæst til middag: Sarina. Vi skypede sammen før spisetid og kom til at snakke så længe, at vi inviterede hende med til bords. Lidt synd for hende, at hun skulle sidde der og se på, at vi guffede Jens' hjemmelavede biksemad af resterne fra lørdagens oksemørbrad. Men det var hendes morgen, så hun havde vist ikke lige lyst til den slags mad.
Det var ganske hyggeligt, og føltes helt naturligt. For eksempel spørger Stella: Må jeg bede om køkkenrullen? Sarina: Jeg kan ikke nå den. Og så fortsatte samtalen ellers ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar