fredag den 14. marts 2014

Stella - 14 år

Sarina var frisk her til morgen kl. 6. Hun er på Hawaii og 12 timer bagud os.
Så faktisk var det slet ikke den 14. marts for hende endnu.
 I dag den 14. marts 2014 fylder Stella 14 år. Her i familien siger vi aftenen før fødselsdage: "Godnat og sov godt Stella, 13 år". Om morgenen er det så selvfølgelig: "God morgen Stella, 14 år". I morges skulle vi så lige have Sarina med på iPad. Sattelitforbindelsen gør det lidt sværere at synge synkront, men hva' pokker, vi har alligevel aldrig kunnet synge i vores familie, og det er "støjen" der tæller. Hermed billeder fra hendes morgen. Lige nu er der liv og glade dage på værelset, hvor nogle piger pjatter og griner. Flere billeder fra dagen følger senere.

En kurvfuld af gaver. Så heldigt, at Jens lige har været i DK, ellers havde der slet, slet ikke været så mange gaver.
Stella synes vist, at det er lige tidligt nok.
Der pakkes op, mens Sarina og vi andre ser på. Eller hvad det nu er, Sarina laver (Hvad laver du egentlig?).
Charlie er også med.
En overraskelse fra far: Tarteletter og tartelletfyld på dåse. Fra Danmark.
NB. Læg mærke til indpakningen af de skrøbelige tarteletter: Et kloakrør. En rigtig Jens indpakning - som virker!
Gavebordet. En stor tak til Annette og Maja, som har hjulpet med at finde og købe vores gaver til Stella i Danmark.
Faktisk har vi haft personlig shopper på (Annette), mens Maja var en gude smuk model for tingene.
Jeg kunne så sidde hernede og sige dur - dur ikke ud fra billederne. TAK!

Det er (heldigvis) altid gaverne fra veninderne, der gør Stella stille, når hun pakker ud.
Der ligger så mange følelser dér, og de kan ikke købes for penge.
Stella og Eleanor stiller op til fotografering - tøser altså!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar